Ægtepagt
En ægtepagt er en skriftlig aftale mellem jer som ægtefæller, hvori I bestemmer, at der ikke skal være formuefællesskab i jeres ægteskab.
Hvad er en ægtepagt?
Formuefællesskab (også betegnet delingsformue og fælleseje) er den formueordning, I automatisk får, når I bliver gift. Hvis I har formuefællesskab i jeres ægteskab, betyder det kort fortalt, at I skal dele alt ligeligt ved ægteskabets ophør (dvs. ved separation/skilsmisse og ved dødsfald).
Hvis I vælger at lave en ægtepagt, forhindrer I en ligedeling af formuen, og afhængigt af ægtepagtens type, sikrer I jeres individuelle formuer, som de var inden ægteskabets indgåelse. I kan vælge at lave den både før og efter ægteskabets indgåelse, men vi anbefaler, at I gør det inden, for at undgå misforståelser.
Ægtepagt om særeje
Der er forskellige typer af ægtepagter, som I kan vælge at indgå. Dog forbinder de fleste begrebet ‘ægtepagt’ med ægtepagt om særeje, og det er også den type, som der bliver lavet flest af. Når I vælger at lave en ægtepagt om særeje, bestemmer I, at enten hele formuen eller dele deraf skal være særeje.
Typer af særeje
Når I vælger at lave særeje, skal I vælge, om I vil have fuldstændigt særeje, eller om I vil have kombinationssæreje.
Fuldstændigt særeje:
En ægtepagt med fuldstændigt særeje betyder, at I ved skilsmisse beholder jeres egen formue. Ved dødsfald skal den afdødes formue fordeles mellem afdødes arvinger (enten efter arvelovens regler eller som bestemt i et testamente), og længstlevende beholder sin egen formue, der dermed holdes helt ude af bodelingen.
Med et fuldstændigt særeje vil I derfor tilgodese øvrige arvinger, fremfor hinanden som ægtefæller.
Typisk vil man se fuldstændigt særeje i scenarier hvor:
- Den ene ægtefælle har stor gæld. Der vil man sikre, at arven ikke tilfalder den forgældede ægtefælles kreditorer.
- En eller begge ægtefæller har særbørn (børn fra tidligere forhold), som man gerne vil tilgodese i forbindelse med arv.
- En eller begge ægtefæller har specifikke ejendele, som de ikke ønsker skal indgå i formuefællesskabet.
Kombinationssæreje:
En ægtepagt med kombinationssæreje betyder, at I ved skilsmisse beholder jeres egen formue. Ved dødsfald vil afdødes formue være delingsformue, og længstlevendes formue vil være særeje. Det betyder, at længstlevende kan holde sin egen formue helt ude af bodelingen. Af afdødes nettoformue (som vil være delingsformue) vil længstlevende udtage 50 % som værende længstlevendes andel af delingsformuen. Herefter vil de resterende 50 % blive fordelt mellem afdødes arvinger (enten efter arvelovens regler eller som bestemt i et testamente). Den længstlevende af jer vil altså i denne situation kunne udtage en større andel af jeres samlede formue og dermed være sikret bedre i tilfælde af dødsfald.
Når I vælger kombinationssæreje, tilgodeser I dermed hinanden som ægtefæller (i stedet for jeres øvrige arvinger) i tilfælde af dødsfald.
Typisk vil man se kombinationssæreje i scenarier hvor:
- Den ene ægtefælle har en betydelig større formue end den anden, og hvor man således ikke ønsker at dele formuerne i tilfælde af en skilsmisse.
- Ægtefællerne ønsker at sikre hinanden bedst muligt i tilfælde af dødsfald.
Ægtepagt
- Del ikke formue ved skilsmisse
- Modtag straks på mail
- Vi hjælper hele vejen
- Få sikret jeres aktiver
Hvornår skal man lave en ægtepagt?
En ægtepagt kan både laves før og under ægteskabet. Men I skal være opmærksomme på, at i det øjeblik I bliver gift, får I formuefællesskab. Derfor kan det være risikofyldt farvand, hvis I venter med at lave en ægtepagt til efter ægteskabets indgåelse.
For en ægtepagt kræver nemlig enighed, og hvis I venter til efter ægteskabets indgåelse, og den ene part pludselig har ombestemt sig, er I tvunget ud i formuefællesskab.
Så hvis man ønsker en ægtepagt, vil det oftest være nemmere, at få det hele klaret, inden I gifter jer.
Fornuft kontra romantik
Vi er godt klar over, at en ægtepagt ikke ligefrem emmer af romantik. Ikke desto mindre, skal I som det mindste forholde jer til snakken om den. For det er et faktum, at cirka halvdelen af ægteskaber ender i skilsmisse.
Derfor vil det være knapt så smart at lukke øjnene for den mulighed, selvom det virker komplet urealistisk, når man er stormende forelsket, og står foran et bryllup.
Hvem opretter typisk ægtepagt om særeje?
Der kan være mange årsager til, at man ønsker at få særeje. Vi har her samlet de typiske årsager til, hvorfor man vælger den løsning:
- Par, hvor der er stor forskel på formuernes størrelse
- Par, hvor den ene part har modtaget en stor arv, som man gerne vil holde udenfor deling
- Par, hvor den ene part ejer en virksomhed, som man gerne vil holde udenfor deling
- Par, hvor den ene part har stor gæld, men den anden ingen gæld har.
Hvor meget skal være særeje?
Særeje om alt
Den mest udbredte form for særeje, er et rent særeje. Det er også den mest simple form for særeje, da særejet simpelthen omfatter alle nuværende og fremtidige ejendele. Da alt er omfattet, er der ingen tvivl om, hvad særejet omfatter.
Særeje om alt, som man ejer ved ægteskabets indgåelse
En anden måde at lave særeje på, er at udforme det, så det omfatter alt hvad man ejer, når ægteskabet indgås. Alt, hvad der erhverves efter ægteskabets indgåelse, vil således være være fælleseje.
Særeje om bestemte genstande eller beløb
Et særeje kan også begrænses til enkelte genstande eller beløb. En genstand kan være fast ejendom, en virksomhed, aktier eller lignende. Med sumsæreje kan en bestemt pengesum gøres til særeje. Med brøkdelssæreje kan en bestemt brøkdel af formuen gøres til særeje.
Særeje om arv eller gave
Hvis man har modtaget en stor gave eller arv fra et familiemedlem, kan der være et ønske om at holde pengene i familien. I dette tilfælde, kan man gøre den givne arv eller gave til særeje.
Tinglysning af ægtepagt
En ægtepagt skal tinglyses, før den er gyldig. Så hvis man underskriver den, men ikke tinglyser den, vil den altså ikke være juridisk gældende. Når man tinglyser sin ægtepagt, vil den blive registreret i det offentlige tinglysningssystem.
Der er en offentlig afgift på 1.850 kr. for at tinglyse sin ægtepagt.
Pris på ægtepagt
Hos Jura-docs tilbyder vi udarbejdelse af jeres ægtepagt for 2.495 kr. Afgiften til tinglysning kommer udover dette beløb, men til gengæld er der ubegrænset rådgivning, så I er sikre på at få den ægtepagt, som passer bedst til jer.
Jura-docs er søsterselskab til Din-Bolighandel, som pt. er Danmarks nr. 1 vurderet rådgiver inden for kategorien ‘juridiske services’ på Trustpilot. De ligger nr. 1, fordi de tror på glade kunder, og vil gå langt, for at give en god oplevelse.
Vi tilbyder også hjælp til udarbejdelse af testamente, fremtidsfuldmagt og samejeoverenskomst.
Ring på 42 90 13 00 eller skriv til os på [email protected]
Hvis I ikke ønsker formuefællesskab, skal der oprettes en ægtepagt. Hvis man er indehaver af en virksomhed, kan det være en rigtig god ide for at undgå, at virksomheden skal deles. Andre situationer kan det også være oplagt at få lavet en ægtepagt: sammenbragte familier, en ægtefælle med enten stor gæld eller stor pensionsopsparing.
En ægtepagt koster 2.950 kr. inkl. moms og ubegrænset rådgivning
Ja, en ægtepagt skal altid tinglyses for at være gyldig. Det er ikke nok, at begge parter underskriver den. Afgiften koster 1.850 i tinglysningsafgift.
Vilkår om hvilke aktiver ægtepagten omfatter. Vilkår om hvilken salgs særeje der skal være tale om. Man kan f.eks. gøre ægtepagten tidsbegrænset eller trappebestemt (nedtrapning efter X antal år).
Det gør man ved at tinglyse en ophævelsesægtepagt.
Under ægteskabet råder og hæfter hver ægtefælle over sin egen formue. Ved ægteskabets ophør skal hver formue deles ligeligt med den anden ægtefælle.
Ja, en ægtepagt kan ophæves ved at tinglyse en ny ægtepagt eller en ophævelsesægtepagt.
Ja, fuldstændigt særeje kan ophæves ved at oprette en ny ægtepagt.
Ja, men man skal være opmærksom på, at det er ret besværligt.
- 495 kr
- Tager kun 10 min
- Tre lette trin:
- 1. Udfyld formular
- 2. Få ægtepagten på mail
- 3. Underskriv digitalt