Testamente for ægtefæller

Når I er gift, arver I som ægtefæller automatisk hinanden i henhold til arvelovens regler. I kan dog sikre hinanden endnu bedre ved at oprette et testamente.

Med et testamente kan I angive, hvordan jeres aktiver skal fordeles ved jeres død, så I sikrer, at de går til de personer eller formål, som I holder mest af.

Pris: 495
Nemt udfyldt
10-15  min.
Oprettelse
Spar 3.000
Ift. advokater
Trustpilot ®
5 stjerner

Arvelovens regler for ægtefæller

Når I er gift, vil den længstlevende af jer arve alt efter førstafdøde, hvis I ikke har børn.

Har I børn, vil den længstlevende af jer arve 50 % af førstafdødes bo, og de resterende 50 % vil blive delt ligeligt mellem førstafdødes børn. Dette er reglerne i arveloven, hvorfor det  derfor er det udgangspunkt, I har som ægtefæller .

Hvis I ønsker, at arven skal fordeles anderledes, skal I oprette et testamente, hvad enten I ønsker at sikre jer bedre eller dårligere, end hvad der står i arveloven.

Uskiftet bo

Når I er gift, er der mulighed for at den længstlevende af jer kan sidde i uskiftet bo og dermed undgå at skulle udbetale arv til børnene.

At sidde i uskiftet bo betyder, at den længstlevende af jer overtager rådigheden over hele boet, uden at der skal udbetales arv til børnene.

Det betyder ikke, at børnene bliver arveløse, men at udbetaling af arven, som børnene står til at modtage, vil blive udskudt. Børnene får derfor først arven , når den længstlevende af jer dør eller beder om, at boet bliver skiftet.

At sidde i uskiftet bo, kommer dog med en række modkrav til den overlevende part, som man skal være opmærksom på.

Når boet ikke skal skiftes indebærer det, at den længstlevende af jer overtager førstafdødes forpligtelser, herunder særligt afdødes gældsforpligtelser.  Af den grund anbefaler vi, at længstlevende grundigt undersøger omfanget af førstafdødes gæld, inden der anmodes om uskiftet bo.

Den længstlevende af jer kan sidde i uskiftet bo, indtil pågældende selv dør, eller indtil pågældende eventuelt skal giftes igen. Det vil sige, at den længstlevende af jer ikke kan blive gift igen, imens pågældende sidder i uskiftet bo.

Længstlevende kan dog altid vælge, at boet skal skiftes på et hvilket som helst tidspunkt, mens pågældende er i live.

Hvis boet skal skiftes, mens længstlevende er i live, skal I være opmærksomme på, at skiftet sker på baggrund af boets værdi på skiftetidspunktet. Det er altså ikke boets værdi på tidspunktet for førstafdødes død, der er afgørende. Hvis boet er steget i værdi siden førstafdødes død, vil det derfor kunne blive “dyrere” at skifte boet senere hen.

Det kan dog kræve samtykke fra afdødes børn, før den længstlevende af jer kan sidde i uskiftet bo. Hvis I kun har fællesbørn, har længstlevende altid ret til at sidde i uskiftet bo, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis den førstafdøde af jer har særbørn, skal disse særbørn give deres tilladelse til, at den længstlevende af jer kan sidde i uskiftet bo. Dette samtykke kan særbørnene kun give, hvis de er myndige.

Selvom I har mulighed for at sidde i uskiftet bo, anbefaler vi altid, at I også opretter et testamente til ægtefæller, hvis I gerne vil sikre hinanden bedst muligt.

 Der kan nemlig være situationer, hvor det ikke kan anbefales, eller hvor det ikke er muligt at sidde i uskiftet bo. I sådanne situationer er det en sikring, hvis I har oprettet et testamente, der sikrer den længstlevende af jer bedst muligt.

Testamente

  • Fordel arven til dem du ønsker
  • Modtag straks på mail
  • Vi hjælper hele vejen
  • Få sikret dig og din familie

Hvornår bør ægtefæller oprette et testamente?

I skal som ægtefæller oprette et testamente, hvis I ønsker:

  • at sikre hinanden bedst muligt,
  • at sikre en anden fordeling end den, arveloven foreskriver,
  • at sikre en fair fordeling mellem jeres børn, særligt hvis I har særbørn
  • at ændre på fordelingen mellem jeres børn (f.eks. hvis én af børnene kun skal arve sin tvangsarv),
  • at arven til jeres arvinger skal være særeje.

 

Testamente til ægtefæller med fællesbørn

Selvom I er gift, er det i mange tilfælde vigtigt, at I får udarbejdet et testamente. Jeres ægtefæller arver nemlig ikke automatisk alt efter jer, som mange fejlagtigt tror.

Ifølge arvelovens regler skal den længstlevende ægtefælle og førstafdødes børn nemlig dele arven ligeligt efter førstafdøde. Det betyder, at den længstlevende af jer vil arve 50% af afdødes arv, hvor de resterende 50% skal deles lige mellem afdødes livsarvinger. Dette kan i værste tilfælde betyde, at den længstlevende af jer ikke får råd til at blive boende i jeres hjem, når den førstafdøde går bort.

Opret Testamente
Få sikret jeres familie med et testamente!
Opret Nu - 495 kr.

Hvordan kan man sikre den længstlevende ægtefælle?

I et testamente kan I vælge at sikre den længstlevende af jer mest muligt. Dette betyder, at den længstlevende modtager op til 87,5 % af arven, og at arven til jeres børn begrænses til 12,5 %, såfremt boet efter førstafdøde bliver skiftet, og arven til børnene skal udbetales.  Således sikrer I, at længstlevende ikke skal sælge huset for at få råd til at udbetale arven til børnene.

Sikring af børnene med et testamente

Hvis den længstlevende af jer ikke skal sikres mest muligt, og børnene derfor skal dele 50% af arven ligeligt, er der mulighed for at begrænse arven til et eller flere af børnene eller begunstige et af børnene bedre. Afdødes børn skal minimum arve 25% af deres legale arvelod - også kaldet tvangsarv – den sidste del af arven kan afdøde selv bestemme over. Dette kræver dog et testamente, da det ellers er arveloven, der gælder.

Eksempel: De 2 børn Anna og Bo skal arve kr. 500.000. Disse skal normalt deles ligeligt, så begge børn får kr. 250.000 hver. Hvis det er bestemt i testamentet, at det ene barn A kun skal have sin tvangsarv på 25% dvs. kr. 62.500, kan man bestemme hvem de resterende kr. 187.500 skal gå til, hvilket f.eks. kunne være det andet barn i dette tilfælde.

Lav børnetestamente og evt. særeje

I kan desuden sammen bestemme, hvorledes arven efter den længstlevende af jer skal fordeles, og om arven skal være særeje for børnene, så denne ikke skal deles med deres ægtefæller i tilfælde af, at de bliver skilt. Hvis I har børn under 18 år, kan I desuden i et børnetestamente angive, hvem I ønsker, skal have forældremyndigheden over børnene, såfremt I begge går bort. I kan også vælge at båndlægge arven, så den først kan frigives til evt. børnearvinger, når de fylder 25 år.

Ægtefæller med særbørn

Jeres ægtefæller arver ikke alt efter jer, som mange fejlagtigt tror. Lovgivningen bestemmer, at afdødes børn og den længstlevende ægtefælle deler arven efter den førstafdøde af jer med halvdelen til hver. Derfor er det vigtigt at få oprettet et testamente.

Den længstlevende ægtefælle kan være nødt til at skifte boet efter førstafdøde, således at arven på 50% til afdødes særbørn kan udbetales. Den længstlevende af jer kan nemlig ikke selv vælge at sidde i uskiftet bo, hvis førstafdøde efterlader sig særbørn. At sidde i uskiftet bo med særbørn, kræver børnenes samtykke, hvilket kan ordnes, medens man er i live. Dette skulle gerne forhindre en masse konflikter, da forældre vil kunne forklare deres børn, hvorfor de ønsker at sidde i uskiftet bo.

Der er dog visse betingelser for at få lov til at sidde i uskiftet bo:

  1. Ægtefællerne skal have formuefælleskab.
    Det betyder, at de ikke må have oprettet en ægtepagt om særeje
  2. Særbørnene skal give samtykke til den længstlevende ægtefælle må sidde i uskiftet bo
  3. Den længstlevende ægtefælle må ikke være personligt konkurs
  4. Den længstlevende ægtefælle skal være myndig.

Opret Testamente
Sørg for din ægtefælle kan blive i huset med et testamente!
Opret Nu - 495 kr.

Ligedeling ift. børn ved hjælp af et testamente

Når længstlevende dør, vil der være forskel på, hvor meget de enkelte børn arver, da det kommer an på hvem af ægtefællerne, der dør først. I kan dog bestemme i et testamente, at børnene skal arve lige uanset hvilken ægtefælle, der går bort først. På den måde sikrer I, at alle børn bliver stillet lige med hinanden.

I kan desuden sammen bestemme, om arven skal være særeje for børnene, så denne ikke skal deles med deres ægtefæller i tilfælde af, at de bliver skilt. I kan også vælge at båndlægge arven, så den først kan frigives til evt. børnearvinger, når de fylder 25 år.

Alle disse forhold kan kun sikres ved oprettelse af et testamente.

Uskiftet bo

Den længstlevende af jer kan ikke selv vælge at sidde i uskiftet bo, hvis førstafdøde efterlader sig særbørn. At sidde i uskiftet bo med særbørn, kræver børnenes samtykke, hvilket kan ordnes, mens I er i live. Dette skulle gerne forhindre en masse konflikter, da I som forældre vil kunne forklare jeres børn, hvorfor I ønsker at sidde i uskiftet bo.

Der dog visse betingelser for at få lov til at sidde i uskiftet bo:

  1. Ægtefællerne skal have formuefælleskab
    Det betyder, at de ikke må have oprettet en ægtepagt om særeje
  2. Særbørnene skal give samtykke til at den længstlevende ægtefælle må sidde i uskiftet bo
  3. Den længstlevende ægtefælle må ikke være personligt konkurs
  4. Den længstlevende ægtefælle skal være myndig

 

Lav børnetestamente og evt. særeje

I kan desuden sammen bestemme, hvorledes arven efter den længstlevende af jer skal fordeles, og om arven skal være særeje for børnene, så denne ikke skal deles med deres ægtefæller i tilfælde af, at de bliver skilt. Hvis I har børn under 18 år, kan I desuden i et børnetestamente angive, hvem I ønsker, skal have forældremyndigheden over børnene, såfremt I begge går bort. I kan også vælge at båndlægge arven, så arven først kan frigives til evt. børnearvinger, når de fylder 25 år.

Opret Testamente
Fordel jeres arv nu, mens I selv kan bestemme fordelingen!
Opret Nu - 495 kr.

Ægtefæller med særbørn og fællesbørn

Består jeres familie også af ”dine”, ”mine” og ”vores” børn?

Så er et familietestamente særligt nødvendigt for jer, da I heri kan sikre længstlevende bedst muligt og bestemme, hvorledes arven til alle jeres børn skal fordeles, når den længstlevende af jer går bort.

Med et testamente sikrer I, at arven kan deles ligeligt

Ifølge lovgivningen er der forskel på særbørn og fællesbørn, og arvens fordeling til børnene vil oftest blive skæv (se eksemplet under ”Hvem arver”). Uanset hvor længe I har været gift, er det kun jeres biologiske børn, der arver jer, når I går bort. Jeres stedbørn får intet. Det er derfor vigtigt, at I laver et testamente, hvis I ønsker at stille alle jeres børn lige.

Hvad sker der med arven, når en af jer går bort?

Når en af jer går bort, skal boet efter afdøde som udgangspunkt skiftes med det samme, og det betyder, at arven til afdødes særbørn skal udbetales kort tid efter, at deres forælder er gået bort. Særbørnene kan dog meddele samtykke til, at stedforældreren kan sidde i uskiftet bo, se mere om dette i næste afsnit.

I et testamente kan I således bl.a. beslutte,

  • At den længstlevende af jer skal arve mest muligt efter førstafdøde (svarende til 87,5 % af arven), såfremt boet efter førstafdøde alligevel bliver skiftet,
  • At arven efter længstlevende skal deles ligeligt mellem alle børnene,
  • Om arven til livsarvingerne skal være deres særeje
  • Hvem I ønsker skal have forældremyndigheden over evt. mindreårige børn
  • Om arven til børnene skal båndlægges til de fylder 25 år.

 

Ovenstående er de mest almindelige bestemmelser, der bliver indskrevet i et familietestamente i en sammenbragt familie. Der kan dog være andre bestemmelser, der kan være relevante for jeres familie i testamentet. Vi guider jer igennem denne komplekse familiestruktur, som bliver mere og mere almindelig.

Opret Testamente
Få sikret familien med et testamente!
Opret Nu - 495 kr.

Uskiftet bo

Den længstlevende af jer kan ikke selv vælge at sidde i uskiftet bo, hvis førstafdøde efterlader sig særbørn. At sidde i uskiftet bo med særbørn, kræver særbørnenes samtykke, hvilket kan ordnes, mens I er i live. Dette skulle gerne forhindre en masse konflikter, da I som forældre vil kunne forklare jeres børn, hvorfor I ønsker at sidde i uskiftet bo.

Der dog visse betingelser for at få lov til at sidde i uskiftet bo:

  1. Ægtefællerne skal have formuefælleskab
    Det betyder, at de ikke må have oprettet en ægtepagtom særeje
  2. Særbørnene skal give samtykke til at den længstlevende ægtefælle må sidde i uskiftet bo
  3. Den længstlevende ægtefælle må ikke være personligt konkurs
  4. Den længstlevende ægtefælle skal være myndig

 

Lav børnetestamente og evt. særeje

I kan desuden sammen bestemme, hvorledes arven efter den længstlevende af jer skal fordeles, og om arven skal være særeje for jeres børn, så arven ikke skal deles med deres ægtefæller i tilfælde af, at de bliver skilt. Hvis I har børn under 18 år, kan I desuden i et børnetestamente angive, hvem I ønsker, skal have forældremyndigheden over børnene, såfremt I begge går bort. I kan også vælge at båndlægge arven, så den først kan frigives til evt. børnearvinger, når de fylder 25 år.

Ægtefæller uden børn

Hvis I ikke har nogen børn, vil den længstlevende af jer arve alt efter den førstafdøde.

I kan sikre jer, at staten ikke arver jer med et testamente

Når den længstlevende går bort, vil arven efter denne blive fordelt i henhold til arvelovens regler og den deri værende arverækkefølge. Dette betyder, at arven efter længstlevende går til dennes forældre eller dennes søskende – eller deres børn. I værste fald kan arven gå til staten, hvis længstlevende ikke efterlader sig nogen slægtninge.

Når I laver et testamente, kan I begge få indflydelse på, hvordan arven efter længstlevende skal fordeles. Det kan f.eks. være, at I ønsker, at arven skal gå til en velgørende organisation eller til en god ven. I kan læse om, hvordan I kan begrænse boafgiften, der skal betales til staten, og hvor meget der skal betales lige her.

Derudover kan I også bestemme i testamentet, at arven, som tilfalder arvingerne, skal være deres særeje. Derved sikrer I, at arven ikke skal deles i tilfælde af skilsmisse.

Opret Testamente
Fordel arven allerede nu med et testamente!
Opret Nu - 495 kr.

Hvor meget kan ægtefælle maksimalt arve?

Der er ingen begrænsning på, hvor meget en ægtefælle maksimalt kan arve.

Hvor lang tid gælder særeje?

Særejet gælder så længe man selv har bestemt, at det skal gælde. Er der ikke bestemt noget, så gælder det indtil ægteskabets ophør enten ved død eller skilsmisse.

Hvor meget skal man betale i arveafgift?

Ægtefæller er fritaget for at betale boafgift, mens børn skal betale boafgift på 15 % af det beløb, der overstiger 321.700 kr. i 2023.

Kan jeg gøre min mand arveløs?

Nej, din mand skal som minimum arve sin tvangsarv efter dig.

Hvis arvinger ikke kan blive enige?

Hvis arvinger ikke kan blive enige, så skal dødsboet behandles som et bobestyrerbo, dvs. skifteretten skal udpege en autoriseret bobestyrer, som skal stå for at opgøre boet.

Opret online nu
  • 495 kr
  • Tager kun 10-15 min
  • Fire lette trin:
  • 1. Udfyld formular
  • 2. Få testamentet på mail
  • 3. Underskriv dokumentet
  • 4. Valgfrit: Notar