Samlevertestamente
Hvis I er ugifte samlevende, arver I ikke hinanden, medmindre I har oprettet et samlevertestamente. Det gælder også, selv om I har boet sammen i mere end to år og/eller har børn sammen. I værste fald kan det betyde, at den længstlevende af jer skal forlade jeres hjem.
Testamente for samlevende
Uden et testamente vil arven gå til afdødes børn. Hvis afdøde ikke har nogen børn, vil arven gå til resten af afdødes familie. Men hvis I har oprettet et samlevertestamente, vil den længstlevende af jer arve efter efter den førstafdøde i overensstemmelse med jeres ønsker. Derfor er det vigtigt at oprette et testamente, hvis I ønsker, at I som samlevere skal arve hinanden.
Som ugifte samlevende er der følgende fordele ved at oprette et testamente:
- Hvis I har en fælles ejerbolig, som I hver ejer en del af, kan I med et testamente sikre, at den længstlevende af jer arver afdødes andel af ejerboligen og dermed højst sandsynlig kan blive boende som hidtil.
- I sikrer, at den længstlevende af jer kan bevare sin hidtidige levestandard.
- I sikrer, at jeres ønsker om hvem, der skal arve hvad, bliver fulgt.
- I kan sikre hinanden bedst muligt.
Udvidet samlevertestamente
Hvis I ønsker at beskytte hinanden så meget som muligt, bør I oprette et såkaldt udvidet samlevertestamente. Ved at oprette et udvidet samlevertestamente kan I arve hinanden på næsten samme måde, som hvis I var gift.
Med et samlevertestamente kan I angive, at den efterlevende samlever skal have næsten samme status som en ægtefælle i tilfælde af død. Den efterlevende samlever kan dog ikke side i uskiftet bo, og den efterlevende samlever vil heller ikke være fritaget for at betale boafgift.
Dette type testamente kan være en god mulighed for par, der ikke er gift, men som gerne vil have lignende beskyttelse i tilfælde af den ene partners død.
Udgangspunktet for fordelingen af boet efter en afdød person er, at børnene arver alt, hvis afdøde ikke er gift. Dette gælder også, hvis I er samlevende.
Det er dog muligt at give den efterladte af jer mere beskyttelse ved i testamentet at bestemme, at den efterladte skal arve så meget som muligt. I dette tilfælde vil den efterladte kunne arve 7/8 af boet. Dette vil sikre, at der bliver taget hånd om den efterladte i tilfælde af forsørgerens død.
Betingelser
For at kunne oprette et gyldigt samlevertestamente, er der en række betingelser, der skal være opfyldt.
Disse betingelser er:
- Der skal oprettes et fælles gensidigt testamente.
- Ingen af jer må have oprettet et udvidet samlevertestamente til fordel for en anden samlever.
- I skal ved førstafdødes død have fælles bopæl og vente, have eller have haft fælles barn, ELLER
- I skal ved førstafdødes død have fælles bopæl og have levet i ægteskabslignende forhold de seneste 2 år.
Opretter I et udvidet samlevertestamente, kan den længstlevende af jer arve alt efter førstafdøde, hvis I ikke har børn.
Har I børn, kan den længstlevende af jer arve 7/8 af førstafdødes formue.
Herudover opnår den længstlevende af jer også følgende fordele:
- Ret til forlods at udtage genstande, der udelukkende tjener til længstlevendes personlige brug.
- Ret til at supplere arven op, så længstlevende samlet har en formue på kr. 820.000 kr. (2022-niveau) inkl. pensions- og forsikringssummer efter afdøde.
- Fortrinsret til at udtage bestemte ejendele.
- Ret til arvehenstand.
Ønsker I som ugifte samlevende at sikre hinanden bedst muligt, skal I altså oprette et udvidet samlevertestamente.
Når vi hos Jura-Docs opretter testamenter for ugifte samlevende, som på tidspunktet for oprettelsen af testamentet endnu ikke opfylder betingelserne for et udvidet samlevertestamente, skriver vi altid i testamentet, at det fortsat skal være gyldigt, hvis den førstafdøde af jer dør, før betingelserne for et udvidet samlevertestamente er opfyldt.
På denne måde sikrer vi, at den længstlevende af jer i den situation er sikret bedst muligt (dvs. 3/4 af arven efter afdøde). Testamentet bliver i denne situation til et almindeligt samlevertestamente, som I kan læse mere om nedenfor.
Testamente
- Fordel arven til dem du ønsker
- Modtag straks på mail
- Vi hjælper hele vejen
- Få sikret dig og din familie
Almindeligt samlevertestamente
Hvis I ikke opfylder betingelserne for et udvidet samlevertestamente, eller ønsker I ikke at sikre hinanden så godt, som et udvidet samlevertestamente sikrer jer, så kan I oprette et almindeligt samlevertestamente i stedet for.
Med et almindeligt samlevertestamente vil hele arven efter afdøde tilfalde længstlevende, hvis I ikke har børn.
Samlevertestamente med børn
Har I børn, kan længstlevende maksimalt arve 3/4 (75 %), da den resterende 1/4 (25 %) udgør tvangsarv til børnene.
Når vi hos Jura-Docs opretter et samlevertestamente for ugifte samlevende, som på tidspunktet for oprettelsen af testamentet endnu ikke opfylder betingelserne for et udvidet samlevertestamente, skriver vi altid i testamentet, at det fortsat skal være gyldigt, hvis den førstafdøde af jer dør, før betingelserne for et udvidet samlevertestamente er opfyldt.
På denne måde sikrer vi, at den længstlevende af jer i den situation er sikret bedst muligt (dvs. ¾ af arven efter afdøde). Testamentet bliver i denne situation til et almindeligt samlevertestamente.
Pension og forsikringer
Hvis I som samlevende gerne vil sikre hinanden bedst muligt, så er det vigtigt, at I også sørger for, at I er hinandens begunstigede til eventuelle livsforsikrings- og pensionssummer, som kommer til udbetaling ved død.
Disse summer kan I nemlig ikke bestemme over i et testamente. I skal i stedet kontakte jeres forsikrings- og pensionsselskaber og sørge for, at I bliver begunstigede på hinandens policer.
Forsikringer og pensioner bliver som udgangspunkt udbetalt til “nærmeste pårørende”. Er jeres forsikring/pension oprettet efter 1. januar 2008, indgår ens samlever som udgangspunkt i definitionen “nærmeste pårørende”, men for en sikkerheds skyld anbefaler vi altid, at I kontakter jeres forsikrings- og pensionsselskaber og hører, hvordan I er sikret i forhold til udbetalinger herfra.
Derudover kan I gå ind på borger.dk og registrere hinanden som samlevere, så I også sikrer hinanden eventuelle udbetalinger fra ATP.
Ugifte samlevende med særbørn
Jeres biologiske børn arver alt efter jer, når I ikke er gift.
Jeres samlever og stedbørn kan derfor kun arve jer, såfremt det bliver indskrevet i jeres testamente.
Du kan sikre din samlever og evt. stedbørn i et testamente
I et samlevertestamente kan I frit bestemme over 75 % af arven efter jer. De resterende 25 % er tvangsarv og denne tilfalder jeres børn, børnebørn eller oldebørn. I kan således f.eks. bestemme, at jeres kæreste/samlever skal arve friarven (75%).
Hvis I har boet sammen i mere end 2 år, kan I i testamentet bestemme, at I skal arve hinanden, som var I ægtefæller. Dette kaldes for et udvidet samlevertestamente. Her vil I kunne sikre hinanden bedst muligt ved at testamentere 87,5 % af arven til den længstlevende.
Der er dog en forskel i boafgiften (arveafgiften), hvis man kun har været samlevende. Som samlevende skal man betale 15% i boafgift, mens ægtefæller ikke betaler boafgift af arven efter førstafdøde. Se evt. mere på ”Hvem arver”.
Ligedeling ift. børn i testamentet
Når længstlevende dør først vil der være forskel på, hvor meget de enkelte børn arver, da det kommer an på, hvem der dør først. I kan dog bestemme i et testamente, at børnene skal arve lige, uanset hvem der går bort først. På den måde sikrer I, at alle børn bliver stillet lige med hinanden.
I kan desuden sammen bestemme, om arven skal være særeje for børnene, så denne ikke skal deles med deres ægtefæller i tilfælde af, at de bliver skilt. I kan også vælge at båndlægge arven, så den først kan frigives til evt. børnearvinger, når de fylder 25 år.
Ugifte samlevende med fællesbørn
Uden et testamente kan ugifte samlevende ikke arve hinanden. Hvis en af jer går bort, arver jeres børn alt efter den førstafdøde. Det har ingen betydning, hvor længe I har boet sammen – så længe I er ugifte, arver I intet efter hinanden.
Med et testamente kan du sikre din samlever
I et samlevertestamente kan I frit bestemme over 75 % af arven efter jer. De resterende 25 % er tvangsarv og denne tilfalder jeres børn, børnebørn eller oldebørn. I kan således f.eks. bestemme, at jeres kæreste/samlever skal arve friarven (75%).
Har I har boet sammen i mere end 2 år, har I mulighed for at få lavet et udvidet samlevertestamente. I dette testamente kan I bestemme, at I skal arve hinanden, som var I ægtefæller. Her vil I kunne sikre hinanden bedst muligt ved at testamentere 87,5 % af arven til den længstlevende.
Hvis I har planer om at blive gift på et senere tidspunkt, kan testamentet tage højde for dette, så det stadig vil være gyldigt, hvis I indgår ægteskab.
Der er dog en forskel i boafgiften (arveafgiften), hvis man kun er samlevende. Som samlevende skal man betale 15% i boafgift, mens ægtefæller ikke betaler boafgift af arven efter førstafdøde. Se evt. mere på ”Hvem arver” Mulighed for børnetestamente og evt. særeje i testamentet
Hvis I har børn under 18 år, kan I desuden i et børnetestamente angive, hvem I ønsker, skal have forældremyndigheden over børnene, såfremt I begge går bort. I kan desuden sammen bestemme, hvorledes arven efter den længstlevende af jer skal fordeles, og om arven skal være særeje for børnene, så denne ikke skal deles med deres ægtefæller i tilfælde af, at de bliver skilt. I kan også båndlægge arven, så den først kan frigives til evt. børnearvinger, når de fylder 25 år.
Ugifte samlevende med fællesbørn og særbørn
Består jeres familie også af ”dine”, ”mine” og ”vores” børn? Så er et samlevertestamente særligt vigtigt for jer, der ikke er gift.
Som samlevende arver I intet efter hinanden, og hele jeres formue vil derfor tilfalde jeres biologiske børn. Hverken jeres kæreste/samlever eller stedbørn vil arve noget efter jer.
Du kan sikre din samlever og evt. stedbørn i et testamente
I et samlevertestamente kan I frit bestemme over 75 % af arven efter jer. De resterende 25 % er tvangsarv og denne tilfalder jeres børn, børnebørn eller oldebørn. I kan således f.eks. bestemme, at jeres kæreste/samlever skal arve friarven (75%).
Hvis I har boet sammen i mere end 2 år, kan I i testamentet bestemme, at I skal arve hinanden, som var I ægtefæller. Dette kaldes for et udvidet samlevertestamente. Her vil I kunne sikre hinanden bedst muligt ved at testamentere 87,5 % af arven til den længstlevende.
Der er dog en forskel i boafgiften (arveafgiften), hvis man kun er samlevende. Som samlevende skal man betale 15% i boafgift, mens ægtefæller ikke betaler boafgift af arven efter førstafdøde. Se evt. mere på ”Hvem arver”
Hvad sker der med boligen, når en af jer går bort
Når en af jer går bort, skal boet efter jer som udgangspunkts skiftes med det samme, og det betyder, at arven til afdødes særbørn skal udbetales kort tid efter, at deres forældre er gået bort.
I et testamente kan I således bl.a. beslutte,
- at den længstlevende af jer skal arve mest muligt efter førstafdøde (svarende til 87,5 % af arven)
- at arven efter længstlevende skal deles ligeligt mellem alle børnene,
- om arven til livsarvingerne skal være deres særeje
- hvem I ønsker skal have forældremyndigheden over evt. mindreårige børn, såfremt I begge går bort
- om arven til børnene skal båndlægges til de fylder 25 år
Ugifte samlevende uden børn
Hvis I er ugifte, arver I ikke automatisk hinanden – uanset hvor længe I har levet sammen. Mange tror fejlagtigt, at samboende arver hinanden ligesom ægtepar, når de har boet sammen i mere end 2 år. Dette er dog ikke tilfældet.
Ønsker du at sikre arv til din samlever i et testamente?
Hvis I ønsker at sikre, at arven efter jer går til jeres samlever, kan I kun bestemme dette ved at oprette et udvidet samlevertestamente. Her vil I blive stillet, som var I ægtefæller. I modsat fald finder arvelovens regler anvendelse med den deri fastsatte arverækkefølge.
Tvunget til at sælge bolig uden testamentet
Hvis I f.eks. sammen ejer den bolig, som I bor i, vil jeres samlevers forældre (eller søskende, bedsteforældre mv.) arve halvdelen af ejendommen, når en af jer går bort. Dette kan betyde, at den længstlevende af jer er nødsaget til at sælge ejendommen, således at arven til afdødes arvinger kan blive udbetalt.
Når I ikke har børn, kan I frit bestemme over hele jeres formue. I kan dermed testamentere alt, hvad I hver især ejer til hinanden og kan på den måde sikre jer bedst muligt, hvis den ene af jer skulle gå bort. I kan også bestemme, at arven til længstlevende skal være særeje. Derved sikrer I, at arven ikke skal deles i tilfælde af, at længstlevende senere hen bliver gift.
I modsætning hvad mange tror, så er den eneste løsning, hvor din samlever arver dig, at oprette et testamente. Det har ingen betydning om I har boet sammen i 20 år.
Hvis I bliver gift, vil I automatisk arve hinanden, men ikke med mest muligt. Vi skriver altid, at testamentet også skal være gældende i denne situation, så I er sikret bedst muligt.
Nej, det er kun den person, som har oprettet et testamente, der kan ændre det, og kun hvis testamentet ikke er gjort uigenkaldeligt.
Fuldstændigt særeje er særeje både ved skilsmisse og dødsfald, uanset hvilken ægtefælle, der dør først. Skilsmissesæreje er alene særeje ved skilsmisse og altså ikke ved dødsfald.
Et testamente er kun uigenkaldeligt, hvis man specifikt har bestemt det i testamentet.
- 495 kr
- Tager kun 10-15 min
- Fire lette trin:
- 1. Udfyld formular
- 2. Få testamentet på mail
- 3. Underskriv dokumentet
- 4. Valgfrit: Notar