Testamente

Med et testamente kan du få sikret dig og din familie og skabe tryghed.

Fire gode grunde til, hvorfor du burde oprette et testamente hos Jura-Docs:

  • Fordel din arv til præcis dem du ønsker
  • Seriøs rådgivning, ingen udfyldelse af spørgeskemaer
  • Gør f.eks. børns arv til særeje - forebyg arvestrid
  • Billigt testamente med ubegrænset rådgivning
  • Ansvarsforsikret for op til 10 mio. gennem CNA Insurance

På denne side kan du endvidere læse alt om oprettelse af testamente og de typiske spørgsmål.

testamente

Testamente-processen

Telefonisk samtale (ca. 30 min.)
Vores juridiske rådgiver ringer dig op, og vi gennemgår din livssituation. Vi sikrer os, at du og din familie bliver dækket bedst muligt.

Udarbejdelse af testamente
Efter vores samtale går vi straks i gang med Testamentet. Med vores ansvarsforsikring, er du ekstra juridisk sikret.

Spørgsmål og udkast
Du får et udkast til testamentet og har mulighed for at stille spørgsmål eller lave ændringer.

Testamente udarbejdet
Når du er tilfreds, sender vi dig det færdige testamente. Det foregår via krypteret sikker e-mail.

Hvad er et testamente?

Et testamente er et juridisk bindende dokument, hvori du bestemmer, hvordan din arv skal fordeles, når du går bort. Altså helt konkret, hvem der skal have hvad eller hvor meget. Du kan frit vælge, hvem der skal arve efter dig. Du kan altså sagtens vælge personer, som du ikke er i familie med. Men du skal dog være opmærksom på begrebet tvangsarv.

Tvangsarv betyder, at visse arvinger har krav på en del af din arv. Dine tvangsarvinger er dine børn (livsarvinger) og din ægtefælle. Tvangsarven til dine tvangsarvinger udgør 25% af den arv, som de oprindeligt vil have modtaget, hvis arven var blevet fordelt efter arvelovens regler (den legale arv). Har du hverken ægtefælle eller livsarvinger (børn, børnebørn, oldebørn), har du ingen tvangsarvinger, og du kan derfor frit råde over hele dit efterladte bo i et testamente.

Hvorfor bør jeg lave et testamente?

Hvis du ikke laver et testamente, er det udelukkende arvelovens regler, der bestemmer, hvordan din arv skal fordeles, når du går bort. Det vil umiddelbart være din familie og som udgangspunkt dine livsarvinger. Her er det også vigtigt at pointere, at der i arvelovens bestemmelser er stor forskel på at være gift og på at være samlevende. Hvis man ‘bare’ er samlevende, vil din partner som udgangspunkt ikke arve noget som helst. Heller ikke selvom I har børn sammen eller har boet sammen i mere end to år.

Hvis du hverken har børn eller ægtefælle, kan dine forældre, søskende, niecer/nevøer eller bedsteforældre arve efter dig.

Præcis hvem der arver efter dig afhænger af, hvordan din familiestruktur ser ud. Du kan læse mere om arvereglerne for de forskellige familiestrukturer her:

Ægtefæller med fællesbørn

Ægtefæller og børn arver 50% hver. Ægtefællen kan tvinges til at måtte sælge huset. Dette kan kun ændres via et testamente ved at begrænse arven til børnene.

Læs mere her

Ægtefæller med særbørn

Ægtefælle og førstafdødes børn arver 50% hver. Ægtefællen kan tvinges til at måtte sælge huset. Dette kan kun ændres ved testamente, der tilgodeser den længstlevende ægtefælle.

Læs mere her.

Ægtefæller med særbørn & fællesbørn

Her er det kun ”egne børn” som arver. Stedbørn arver ikke. Ægtefælle arver 50%. Arven kan være forskellig ift. hvem der først går bort.

Her er det særligt vigtigt med et testamente – både for at sikre den længstlevende af jer, men også for at sikre en fair fordeling mellem børnene i sidste ende.

Læs mere her.

Ægtefæller uden børn

Ægtefællen arver alt. Arven kan tilfalde staten, hvis længstlevende ikke har slægtninge.

Disse forhold kan kun ændres ved testamente.

Læs mere her.

Ugifte samlevende uden børn

Samlever arver IKKE hinanden. Heller ikke selvom man har boet sammen i mere end 2 år.

Dette skal ændres i testamente, hvis man vil sikre samleveren.

Læs mere her.

Ugifte samlevende med fællesbørn

Samlever arver IKKE hinanden. Børnene arver alt.

Dette skal ændres i testamente, hvis man vil sikre samleveren.

Læs mere her.

Ugifte samlevende med fællesbørn & særbørn

Samlever arver IKKE hinanden. Biologiske børn arver alt.

Dette skal ændres i testamente, hvis man vil sikre samleveren og evt. Særbørn.

Læs mere her.

Ugifte samlevende med særbørn

Samlever arver IKKE hinanden. Biologiske børn arver alt.

Dette skal ændres i testamente, hvis man vil sikre samleveren.

Læs mere her.

Alene med børn

Børnene arver alt, og de arver ligeligt.

Kun ved testamente kan dette ændres – f.eks. at der skal være en ulige fordeling af arven mellem dine børn, eller at arven skal være særeje for dine børn, for at sikre dem i tilfælde af en skilsmisse.

Læs mere her.

Alene uden børn

Først arver dine forældre, derefter søskende, dernæst niecer/nevøer  og så bedsteforældre. Formuen kan tilfalde staten, hvis der ikke er nogen slægtninge. 

Rækkefølge eller andre arvinger kan kun ændres ved testamente.

Læs mere her.

Hvem arver dig?

Det er enten arveloven eller et testamente, der bestemmer, hvordan arven efter dig skal fordeles – uanset om du er enlig, bor sammen med din kæreste eller er gift. Et testamente er et juridisk bindende dokument, der bestemmer, hvordan der skal disponeres over de ejendele, som du efterlader ved din død.

Hvis du ikke har oprettet et testamente, bestemmer arveloven altså, hvordan arven efter dig skal fordeles, og det er ikke sikkert, at det er netop den fordeling, du ville have foretrukket. Bestemmelserne i arveloven tager nemlig ikke hensyn til individuelle forhold og ønsker.

Hvis du vil være sikker på, at det, som du efterlader dig, fordeles som du ønsker det, skal du oprette et testamente.

Gratis arvetest

Tag testen og find ud af hvem der arver dig.

Uskiftet bo

Uskiftet bo er en ordning, som kan være relevant for jer, der er gift, og hvor én af jer (eller begge) har børn fra tidligere forhold. At sidde i uskiftet bo betyder, at den længstlevende af jer overtager rådigheden over førstafdødes formue, uden at der skal udbetales arv til børnene. Det vil altså sige, at ved uskiftet bo skal arven ikke fordeles mellem børnene, før den længstlevende af jer går bort (eller beder om at få boet skiftet, mens pågældende er i live).

Hvis I kun har fællesbørn, har den længstlevende af jer altid ret til at sidde i uskiftet bo. Har den førstafdøde af jer særbørn, skal den længstlevende af jer have samtykke fra disse særbørn for at kunne sidde i uskiftet bo. Det kan være smart at indhente forhåndssamtykke fra særbørnene, så I har afklaret mulighederne for uskiftet bo, inden situationen bliver aktuel.

I kan kun sidde i uskiftet bo, hvis I har delingsformue i jeres ægteskab. Det betyder, at hvis I har oprettet en ægtepagt med fuldstændigt særeje, så er uskiftet bo ikke en mulighed. Hvis I derimod har en ægtepagt med skilsmissesæreje eller kombinationssæreje, kan det godt lade sig gøre, da en del af formuen i disse tilfælde vil være delingsformue ved dødsfald.

Uskiftet bo kan være en fordel, fordi det medfører, at den længstlevende af jer får større økonomisk råderum, end hvis der skal udbetales arv til børnene med det samme. Specielt hvis meget af formuen ligger i jeres fælles bolig, kan det være problematisk, da man kan risikere at skulle sælge boligen for at kunne udbetale arven.

Der er selvfølgelig også nogle ulemper, hvis I vælger at sidde i uskiftet bo. Eksempelvis vil den længstlevende af jer overtage førstafdødes gæld, og længstlevende har heller ikke mulighed for at indgå et nyt ægteskab, så længe pågældende sidder i uskiftet bo. Endvidere vil alt, hvad den længstlevende af jer tjener indgå i det uskiftede bo. Det kan derfor vise sig at blive en dyr løsning for den længstlevende af jer, hvis boet skal skiftes, mens længstlevende er i live.

Du kan læse mere om uskiftet bo på domstol.dk

Hvilken type testamente skal jeg vælge?

Overordnet set, er der tre forskellige typer af testamenter - notartestamentet, vidnetestamentet og indbotestamentet.

Notartestamente: 

Notartestamentet er den mest brugte type af testamente, da det også er den mest sikre variant. Indholdsmæssigt er der ikke nødvendigvis de store forskellige på notartestamentet og vidnetestamentet, men modsat vidnetestamentet, er dette underskrevet foran en notar. Notaren er en embedsmand fra byretten, som bekræfter underskrivelsen af testamentet.

Derfor er notartestamentet meget svært at anfægte. Det vil sige, at arvinger vil have meget svært ved eventuelt at få kendt testamentet ugyldigt. En anden fordel er, at notaren laver en kopi af testamentet, som bliver gemt i notararkivet. Det betyder, at i det øjeblik personen, som har lavet testamentet, går bort, vil notaren per automatik sende testamentet til skifteretten.

Dermed er der ingen risiko for at testamentet bliver væk eller bortkommer på anden vis.

Vidnetestamente: 

Indholdsmæssigt er et vidnetestamente meget lig et notartestamente. Forskellen består i, hvordan det bliver gjort gyldigt. Når selve testamentet er færdiggjort, skal du mødes med de to personer, som du har valgt som vidner. Med deres underskrifter bekræfter de, at du er ved ‘dine fulde fem’, mens testamentet bliver underskrevet.

Men det er ikke hvem som helst, du kan bruge som vidner. Først og fremmest skal personerne være myndige. Derudover er det vigtigt, at vidnerne er ‘habile’. Det vil sige, at de ikke må have personlige interesser i det testamente, som de bevidner. Det betyder, at hvis din nevø arver efter dig, må han altså ikke være vidne for dit testamente, da han selv har interesse i det. Reglen gælder faktisk også for folk, som har indirekte interesse i testamentes udfald. Det har man eksempelvis, hvis man er ven til nevøen og har udsigt til gavn af testamentes udfald.

Indbotestamente:

Hvis du har bestemte genstande, som du gerne vil lade bestemte personer arve, kan du lave et indbotestamente. Et indbotestamente er et slags tillægstestamente til notar- eller vidnetestamentet og kan altså ikke stå i stedet for et af disse. Men indbotestamentet giver dig mulighed for, at genstande med særlig affektionsværdi bliver givet til de rette personer.

Der er i princippet ingen formkrav til et indbotestamente, og i realiteten kan du skrive det på en serviet og underskrive det. Vi anbefaler dog ikke, at du gør noget i den dur. Det er altid smartest at oprette et mere officielt dokument, da det også er nemmere at holde styr på.

Vores klare anbefaling er at lave et notartestamente. Ved at vælge den type af testamente, er du langt bedre sikret end ved et vidnetestamente. Først og fremmest er det langt sværere at få kendt ugyldigt, og samtidig er der ingen risiko for bortkomst. De 300 kroner, som det koster at få lavet et notartestamente, er således en billig pris for den sikkerhed, der medfølger.

Hvad kan jeg bestemme?

Der er mange muligheder for, hvad du kan bestemme i et testamente. Nedenstående er nogle eksempler på dette.

  • Du kan sikre, at din samlever bliver stillet, som hvis I var gift
  • Du kan begrænse en af dine arvingers arv
  • Du kan vælge, at arvingernes arv skal være deres særeje
  • Du kan lave et børnetestamente, så du sikrer dine børn bedst muligt
  • Du kan bestemme, at andre livsarvinger i række skal arve en andel
  • Du kan bestemme, at dine særbørn skal arve på lige fod med dine egne børn
Kan jeg se mit testamente nogen steder?

Du har selv en kopi af testamentet, hvis du har oprettet et notartestamente. Når du går bort, vil genparten af notartestamentet blive oplyst af Skifteretten.

Hvornår er testamentet gyldigt?

Testamentet er gyldigt, når det er skrevet under af alle parter. Det kan være af parterne samt to vitterlighedsvidner eller foran notaren. Vi anbefaler altid, at testamentet underskrives foran en notar.

Hvordan laver jeg et testamente?

Du skal notere dine ønsker til, hvordan fordelingen af din arv skal være. Der er dog nogle formkrav i arveloven, som skal overholdes. Hvis du laver et notartestamente, skal det signeres foran en notar. Hvis du laver et vidnetestamente, skal det underskrives af to vitterlighedsvidner.

Kan man skrive et testamente selv?

Du kan godt lave dit eget testamente, men der er stor risiko for fejl og mangler. Hvis testamentet er lavet forkert risikerer du, at arven ikke fordeles i overensstemmelse med dine ønsker.

Hvorfor skal jeg oprette et testamente?

For at have medbestemmelse på fordelingen af din formue, skal der oprettes et testamente. Hvis der ikke er et testamente, er det arvelovens bestemmelser, der gælder. I et testamente kan du også godtgøre venner, foreninger eller lignende - det behøver ikke være familie. Du undgår også at evt. arv går til statskassen.

Testamente pris

Prisen på et testamente afhænger meget af, hvem der skal lave det for dig. Hvis du vælger at gøre det selv, koster det kun det antal timer, som du vælger at lægge i det. Derudover kan du få hjælp fra advokatfirmaer, jurister, eller du kan lave dit testamente online via en skabelonløsning.

Hos Jura-docs tjekker vi hele tiden konkurrenterne for at følge med i, om vores testamente pris stadig er blandt de billigste testamenter MED rådgivning.

Testamente med rådgivning til billig pris

Vi kan hjælpe dig med rådgivning, og gøre processen let og hurtig - udfyld kontaktformularen, og vi vender tilbage til dig hurtigst muligt.

Ring på 42 90 13 00 eller skriv til os på [email protected]

Vi hjælper også med rådgivning omkring bl.a. ægtepagt, samejeoverenskomst eller fremtidsfuldmagt.

Thanks!

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.