Testamente - lav selv eller få fuld rådgivning!

Uskiftet bo

Uskiftet bo er en ordning, som kan være relevant for jer, der er gift, og hvor én af jer (eller begge) har børn fra tidligere forhold. At sidde i uskiftet bo betyder, at den længstlevende af jer overtager rådigheden over førstafdødes formue, uden at der skal udbetales arv til børnene. Det vil altså sige, at ved uskiftet bo skal arven ikke fordeles mellem børnene, før den længstlevende af jer går bort (eller beder om at få boet skiftet, mens pågældende er i live).

Hvis I kun har fællesbørn, har den længstlevende af jer altid ret til at sidde i uskiftet bo. Har den førstafdøde af jer særbørn, skal den længstlevende af jer have samtykke fra disse særbørn for at kunne sidde i uskiftet bo. Det kan være smart at indhente forhåndssamtykke fra særbørnene, så I har afklaret mulighederne for uskiftet bo, inden situationen bliver aktuel.

I kan kun sidde i uskiftet bo, hvis I har delingsformue i jeres ægteskab. Det betyder, at hvis I har oprettet en ægtepagt med fuldstændigt særeje, så er uskiftet bo ikke en mulighed. Hvis I derimod har en ægtepagt med skilsmissesæreje eller kombinationssæreje, kan det godt lade sig gøre, da en del af formuen i disse tilfælde vil være delingsformue ved dødsfald.

Uskiftet bo kan være en fordel, fordi det medfører, at den længstlevende af jer får større økonomisk råderum, end hvis der skal udbetales arv til børnene med det samme. Specielt hvis meget af formuen ligger i jeres fælles bolig, kan det være problematisk, da man kan risikere at skulle sælge boligen for at kunne udbetale arven.

Der er selvfølgelig også nogle ulemper, hvis I vælger at sidde i uskiftet bo. Eksempelvis vil den længstlevende af jer overtage førstafdødes gæld, og længstlevende har heller ikke mulighed for at indgå et nyt ægteskab, så længe pågældende sidder i uskiftet bo. Endvidere vil alt, hvad den længstlevende af jer tjener indgå i det uskiftede bo. Det kan derfor vise sig at blive en dyr løsning for den længstlevende af jer, hvis boet skal skiftes, mens længstlevende er i live.

Hvilken type testamente skal jeg vælge?

Overordnet set, er der tre forskellige typer af testamenter - notartestamentet, vidnetestamentet og indbotestamentet.

Notartestamente: 

Notartestamentet er den mest brugte type af testamente, da det også er den mest sikre variant. Indholdsmæssigt er der ikke nødvendigvis de store forskellige på notartestamentet og vidnetestamentet, men modsat vidnetestamentet, er dette underskrevet foran en notar. Notaren er en embedsmand fra byretten, som bekræfter underskrivelsen af testamentet.

Derfor er notartestamentet meget svært at anfægte. Det vil sige, at arvinger vil have meget svært ved eventuelt at få kendt testamentet ugyldigt. En anden fordel er, at notaren laver en kopi af testamentet, som bliver gemt i Centralregistret for Testamenter. Det betyder, at når den person, som har lavet testamentet, dør, så vil skifteretten automatisk få besked om, at der er oprettet et testamente.

Dermed er der ingen risiko for at testamentet bliver væk eller bortkommer på anden vis.

Vidnetestamente: 

Indholdsmæssigt er et vidnetestamente meget lig et notartestamente. Forskellen består i, hvordan det bliver gjort gyldigt. Når selve testamentet er færdiggjort, skal du mødes med de to personer, som du har valgt som vidner. Med deres underskrifter bekræfter de, at du er ved ‘dine fulde fem’, mens testamentet bliver underskrevet.

Men det er ikke hvem som helst, du kan bruge som vidner. Først og fremmest skal personerne være myndige. Derudover er det vigtigt, at vidnerne er ‘habile’. Det vil sige, at de ikke må have personlige interesser i det testamente, som de bevidner. Det betyder, at hvis din nevø arver efter dig, må han altså ikke være vidne for dit testamente, da han selv har interesse i det. Reglen gælder faktisk også for folk, som har indirekte interesse i testamentes udfald. Det har man eksempelvis, hvis man er ven til nevøen og har udsigt til gavn af testamentes udfald.

Indbotestamente:

Hvis du har bestemte genstande, som du gerne vil lade bestemte personer arve, kan du lave et indbotestamente. Et indbotestamente er et slags tillægstestamente til notar- eller vidnetestamentet og kan altså ikke stå i stedet for et af disse. Men indbotestamentet giver dig mulighed for, at genstande med særlig affektionsværdi bliver givet til de rette personer.

Der er i princippet ingen formkrav til et indbotestamente, og i realiteten kan du skrive det på en serviet og underskrive det. Vi anbefaler dog ikke, at du gør noget i den dur. Det er altid smartest at oprette et mere officielt dokument, da det også er nemmere at holde styr på.

Vores klare anbefaling er at lave et notartestamente. Ved at vælge den type af testamente, er du langt bedre sikret end ved et vidnetestamente. Først og fremmest er det langt sværere at få kendt ugyldigt, og samtidig er der ingen risiko for bortkomst. De 300 kroner, som det koster at få lavet et notartestamente, er således en billig pris for den sikkerhed, der medfølger.

Hvad kan jeg bestemme?

Der er mange muligheder for, hvad du kan bestemme i et testamente. Nedenstående er nogle eksempler på dette.

• Du kan sikre, at din samlever bliver stillet, som hvis I var gift
• Du kan begrænse en af dine arvingers arv
• Du kan vælge, at arvingernes arv skal være deres særeje
• Du kan lave et børnetestamente, så du sikrer dine børn bedst muligt
• Du kan bestemme, at andre livsarvinger i række skal arve en andel
• Du kan bestemme, at dine særbørn skal arve på lige fod med dine egne børn