Hvem arver
Hvem der arver efter dig, afhænger af hvem du efterlader, når du går bort samt om nogle af dine arvinger har valgt at give afkald på deres arv.
Ifølge arveloven er der 3 arveklasser:
- Ægtefælle og børn
Din ægtefælle arver den ene halvdel og børnene arver den anden halvdel af det, som du efterlader dig. Børnenes halvdel skal deles ligeligt mellem børnene. Hvis et af dine børn er afgået ved døden, træder dets børn (dine børnebørn) i dets sted og arver indbyrdes lige.
- Forældre, derefter søskende og deres børn
Hvis du ikke efterlader dig nogen livsarvinger (børn, børnebørn, oldebørn), arver dine forældre en halvdel hver. Hvis den ene forældre er gået bort, træder dennes børn (dine søskende eller eventuelle halvsøskende) i denne sted og arver indbyrdes lige. Hvis du ikke har nogen søskende, arver dine niecer og nevøer.
- Bedsteforældre og deres børn (din faster, farbror, moster eller morbror)
Hvis du ikke efterlader dig arvinger i de første to arveklasser, arver dine bedsteforældre alt efter dig. Halvdelen af arven tilfalder bedsteforældrene på din fars side og halvdelen bedsteforældrene på din moders side. Er en af bedsteforældrene død, træder dennes børn i dets sted.
Er ingen af ovenstående slægtninge i live, vil din formue tilfalde staten. Dine evt. kusiner eller fætre arver dig således ikke.
Ved at oprette et testamente, kan du ændre ovennævnte arverækkefølge eller f.eks. vælge at donere din arv til en velgørende organisation. Se pris på oprettelse af testamente her. Du har også altid mulighed for at gvie et arveforskud, hvis du måtte ønske dette.
Herunder kan du orientere dig om, hvem der arver dig baseret ud fra din civile stand, og hvorvidt du har børn eller ej. Tag evt. også vores gratis test.
Enlig med børn
Dine børn er dine livarvinger og de arver automatisk alt efter dig, når du er enlig. Hvis du har flere børn, fordeles arven i lige store dele til børnene. Hvis dine børn ikke overlever dig, vil deres arv tilfalde deres børn (dine børnebørn) eller børnebørn (dine oldebørn).
Der er dog mulighed for at begrænse arven til et eller flere af dine børn eller begunstige et af dine børn. Dine børn skal minimum arve 25% af deres legale arvelod - også kaldet tvangsarv – den sidste del af arven kan du selv bestemme over. Følgende eksempel tager udgangspunkt i, hvis man vil begrænse arven til ét af sine børn, hvis man f.eks. ikke har kontakt med dem.
Eksempel: Anne har 2 børn Amalie og Bo, og Anne har kr. 1. million i formue. Når Anne går bort skal disse normalt deles ligeligt, så begge børn får kr. 500.000 hver. Hvis det er bestemt i testamentet, at det ene barn Amalie kun skal have sin tvangsarv på 25% herunder kr. 125.000, kan man bestemme, hvem de resterende kr. 375.000 skal gå til, hvilket f.eks. kunne være det andet barn Bo i dette tilfælde, hvorfor han ville få et arvelod på kr. 875.000.
Enlig uden børn
Hvis du hverken har ægtefælle eller børn (livarvinger), er der ingen tvangsarv, og du kan således bestemme over 100% af din arv.
Hvis du ikke opretter et testamente, arver dine forældre dig, såfremt de er i live.
Hvis dine forældre er afgået ved døden, vil dine søskende arve og dernæst deres børn.
Har du ingen søskende, vil arven tilfalde dine bedsteforældre og hvis dine bedsteforældre ikke længere er i live, vil arven tilfalde deres børn (din faster, farbror, moster eller morbror).
Er ingen af ovenstående slægtninge i live, vil din formue tilfalde staten. Dine evt. kusiner eller fætre arver dig således ikke.
Ægtefæller med fællesbørn
Hvis I er gift og har fælleseje (hvilket er det mest normale) og har fællesbørn, skal jeres ægtefælle og børn ifølge arvelovens regler dele arven efter jer med 50% til hver.
Dette kan illustreres med følgende eksempel:
Anne og Anders er gift og sammen har de børnene Bea og Brian. Anne og Anders’ samlede formue udgør 2 mio. kr. Hvis f.eks. Anne går bort skal ægteparrets fællesformue først opdeles i to dele. Annes bodel udgør 1. mio kr. og det er således denne million, der er arven efter Anne. Arven fordeles herefter med 50 % til Anders (dette kaldes ægtefællens boslod) og 50 % til deling mellem Bea og Brian (dette kaldes børnenes arvelod).
Ægtefæller med særbørn
Jeres ægtefælle og biologiske børn arver hver halvdelen af jeres boslod. Hvis den førstafdøde af jer har særbørn, skal boet efter førstafdøde som udgangspunkt skiftes straks efter dødsfaldet. Jeres stedbørn arver ikke noget efter jer.
Dette kan illustreres med følgende eksempel:
Anne og Anders er gift. De har ikke fællesbørn, men Anne har datteren Bea fra et tidligere ægteskab, og Anders har sønnen Brian fra et tidligere forhold. Anne og Anders’ samlede formue udgør 2 mio. kr. Hvis f.eks. Anders går bort skal ægteparrets fællesformue først opdeles i to dele. Anders bodel udgør 1. mio kr. og det er således denne million, der er arven efter Anders. Anne arver 50 % af Anders’ bodel, og Brian vil arve de andre 50 %. Bea arver intet, da hun hverken er Anders’ biologiske barn eller adoptivbarn.
Efter tabet af Anders er Anne nødt til at skifte boet, således at arven til Brian kan udbetales. Anne kan nemlig ikke sidde i uskiftet bo med Brian, med mindre Brian giver sit samtykke hertil. Skulle Brian give samtykke til, at Anne kan sidde i uskiftet bo, vil Brian først modtage arven efter sin far, når Anne går bort.
Ægtefæller uden børn
Hvis I ikke efterlader jer nogen livarvinger, arver jeres ægtefælle hele jeres formue.
Når den længstlevende af jer går bort, vil arven efter denne tilfalde dennes forældre, hvis længstlevende ikke efterlader sig livarvinger.
Hvis længstlevendes forældre er gået bort, arver længstlevendes søskende eller deres børn.
Hvis længstlevende ikke har nogen søskende, vil arven tilfalde vedkommendes bedsteforældre. Hvis bedsteforældrene ikke længere er i live, vil arven tilfalde deres børn (din faster, farbror, moster eller morbror).
Er ingen af ovenstående slægtninge i live, vil formuen tilfalde staten. Dine evt. kusiner eller fætre kan ikke arve, medmindre dette bliver skrevet i testamentet.
Ægtefæller med særbørn og fællesbørn
En stor procentdel af os lever i dag i en sammenbragt familie, hvor man ikke skelner mellem ”dit”, ”mit” og ”vores” barn. Desværre skelner arvelovens regler mellem fællesbørn og særbørn.
Når du går bort, er det kun dine biologiske og adoptivbørn, der arver dig. Dine stedbørn arver intet. Arvens fordeling vil derfor blive meget forskellig, afhængigt af hvem af jer, der går bort først.
Dette kan illustreres med følgende eksempel:
Anne og Anders er gift og sammen har de børnene Bea og Brian. Anne har desuden datteren Clara og Camilla, og Anders har sønnen Chris fra et tidligere forhold. Hvis f.eks. Anne går bort, arver Anders 50 % af Annes bodel, mens Bea, Brian, Clara og Camilla skal dele de øvrige 50%. Når Anders går bort, vil arven efter ham blive fordelt mellem Bea, Brian og Chris med 1/3 til hver.
Hvis vi tager udgangspunkt i, at Anne og Anders havde en fællesformue på kr. 2 mio., udgør arven efter Anne kr. 1 mio. (den anden million er Anders’ bodel). Arven til Anders udgør herefter kr. 500.000,00 og arven til Bea, Brian, Camilla og Clara udgør kr. 125.000 til hver. Chris arver derfor intet. Hvis Anders går bort straks efter Anne, vil arven efter ham udgøre kr. 1,5 mio., og skal fordeles ligeligt mellem Bea, Brian og Chris. De får således hver kr. 500.000.
Ugifte samlevende uden børn
Ugifte samlevede arver ikke hinanden. Heller ikke selvom man har boet sammen i adskillige år.
Arven efter en person, der er ugift og ikke efterlader sig livarvinger, tilfalder vedkommendes forældre eller søskende (arveklasse 2). Hvis man ikke efterlader sig nogen i arveklasse 2, går man videre til næste arveklasse, hvor bedsteforældre, fastre, mostre mv. befinder sig.
Efterlader man ingen af ovenstående slægtninge, vil hele arven tilfalde staten.
Ugifte samlevende med fællesbørn
Når den første af jer går bort, vil jeres fælles børn arve alt efter den førstafdøde. Som kærester eller samlevende arver I således ifølge lovgivningen intet efter hinanden.
Dette kan kun ændres, hvis I får lavet et testamente.
Ugifte samlevende med fællesbørn og særbørn
Når den første af jer går bort, vil dennes biologiske og adoptivbørn arve hele afdødes formue.
Som kærester eller samlevende arver I således ifølge lovgivningen intet efter hinanden. Jeres stedbørn arver heller ikke noget efter jer.
Dette kan kun ændres, hvis I får lavet et testamente.
Ugifte samlevende med særbørn
Hvis jeres kæreste eller samlever har børn fra tidligere forhold, arver disse børn alt efter deres forældre.
Da I ikke er gift, er I ikke berettiget til at arve noget efter jeres kæreste/samlever – uanset hvor længe I har levet sammen.
Dette kan kun ændres, hvis I får lavet et testamente.
Alle arvinger, der er arveberettigede (legale arvinger), kan anmode om at få lov til at læse dit testamente, når du er gået bort.
For at have medbestemmelse på fordelingen af din formue, skal der oprettes et testamente. Hvis der ikke er et testamente, er det arvelovens bestemmelser, der gælder. Her vil det være din familie, der arver. I et testamente kan du også godtgøre venner, foreninger eller lignende - det behøver ikke være familie. Du undgår også at evt. arv går til statskassen.
Din formue vil blive fordelt efter reglerne i arveloven. Først arver din ægtefælle og børn, børnebørn mv. Derefter forældre, søskende, bedsteforældre og deres børn. Ugifte samlevere arver ikke hinanden - dette er kun muligt med et testamente.
Hvis du ikke er gift, så fordeles arven efter arveklasser. Dine tvangsarvinger er 1. arveklasse. 1. arveklasse består af: børn, børnebørn og oldebørn. 2. arveklasse består af: forældre og deres efterkommere (søskende og deres børn mv.) 3. arveklasse består af: bedsteforældre og deres børn (men ikke deres børnebørn)
Hvis der ikke er arvinger i 1. arveklasse, går man videre til 2. arveklasse. Hvis der ikke er arvinger i 2. arveklasse, går man videre til 3. arveklasse. Hvis der ikke er arvinger i nogen af de arveklasserne, og der samtidig ikke er oprettet et testamente, så tilfalder arven statskassen.
Tvangsarvinger (arvinger i arveklasse 1 (LINK) skal arve mindst ¼ af arven. Det er hvad man kalder tvangsarven. Hvis du ikke har nogen arvinger i arveklasse 1 (dvs. ingen børn eller ægtefælle), kan du selv bestemme over hele din arv.