Hvad er arveafgift, og hvordan påvirker det din arv?

Arveafgift er en vigtig faktor at overveje, når det kommer til arv og gaver. Det er afgørende at have en grundig forståelse af, hvordan arveafgiften påvirker din arv, da det kan have betydelige konsekvenser for din økonomi. I denne artikel vil vi udforske, hvad arveafgift er, hvordan den beregnes, og hvilke strategier du kan anvende for at minimere dens indvirkning på din arv.

Hvad er arveafgift?

Arveafgift, eller boafgift, er en statslig afgift, der pålægges arven efter en person er gået bort. Denne afgift skal afholdes af de efterladte arvinger eller af dødsboet, inden arven kan fordeles.

I Danmark er arveafgiftens størrelse reguleret af boafgiftsloven, og den reguleres hvert år. For arvinger i lige linje, som er børn, børnebørn, oldebørn, er afgiften lavere, mens afgiften for øvrige arvinger er højere. En ægtefælle er fritaget for at betale arveafgift.

Det bør understreges, at der findes forskellige fritagelser og nedslag i arveafgift. For eksempel i tilfælde af uskiftet bo, eller hvis arvingen er en ægtefælle eller en samlever 

Endelig skal det bemærkes, at betaling af arveafgift er en forpligtelse, der skal opfyldes for at arven lovligt kan overgå til arvingerne. Fejl eller forsømmelser i forbindelse med betaling kan medføre sanktioner, herunder renteomkostninger eller i alvorlige tilfælde strafferetlige konsekvenser. Professionel hjælp er derfor essentiel for at sikre, at alle aspekter vedrørende arveafgiften håndteres korrekt og tidsmæssigt.

Læs mere om arveafgift her

Regler for størrelsen på arveafgift:

  • Ægtefæller betaler 0 % i arveafgift.
  • Forening for velgørenhed betaler 0 % i arveafgift (under forudsætning af at den står på Skats liste)
  • Børn, børnebørn, forældre og samlevere i mere end 2 år betaler 15 % i arveafgift (boafgift)
  • Søskende, kusiner samt anden fjern familie og venner betaler 36,25 % i arveafgift (boafgift + tillægsboafgift).

Læs om arvereglerne for de forskellige familiestrukturer her

Er du i tvivl om, hvem der arver dig? Så tag en gratis test her

Bundfradrag

Bundfradrag er et fastsat beløb, som man ikke skal betale arveafgift af.

Hvert år fastsættes der et bundfradrag, som i 2024 udgør 333.100 kr. per bo. Hvis der er tale om to boer, for eksempel hvis begge ægtefæller dør samtidig eller hvis den længstlevende ægtefælle har siddet i uskiftet bo op til sin død, vil der være to bundfradrag - et for hvert bo.

Læs om uskiftet bo her

Bundfradraget er vigtigt, da det betyder, at der kun skal betales arveafgift af det beløb, der overstiger bundfradraget. Det betyder også, at bundfradraget skal trækkes fra arven, før der laves en beregning af boafgiften.

Læs også om Begrænsning af arveafgift

Hvordan reducerer man arveafgiften?

Hvis du ønsker, at dine arvinger skal betale mindre arveafgift, er der to måder, hvorpå dette kan opnås.

  1. Den første metode at undgå eller begrænse arveafgiften på er ved overdragelse af midler før dødsfaldet. For eksempel kan man ved at udnytte reglerne omkring gaveafgift gennemføre årlige overførsler til sine nærmeste familiemedlemmer inden for gaveafgiftens grænser og dermed reducere midlerne i boet og dermed nedsætte arveafgiften.

Læs mere om Regler for pengegaver og familielån her

  1. Den anden måde at undgå eller begrænse arveafgiften er ved at benytte sig af den såkaldte 30%-løsning. Her vælger man at donere 30% af sin arv til en eller flere velgørende organisationer, som accepterer at betale arveafgiften på vegne af arvingerne. Dette resulterer i, at arvingerne modtager en større kontant arv. Det er dog vigtigt at bemærke, at denne løsning kun kan anvendes, hvis man ikke har børn som arvinger, og hvis man efterlader sig en samlet arv på 2.500.000 kr. eller derover, eller hvis arvingerne ikke er i den nærmeste familie og derfor skal betale tillægsboafgift.

Læs mere om 30%-løsningen her

Et sidste eksempel på hvordan man kan begrænse arveafgiften på, er ved at bruge så meget af sin formue som muligt, mens man er i live. På den måde kan man selv nyde godt af pengene og sikre, at de ikke går tabt i form af afgifter ved ens bortgang.

Giv pengegaver 

Når du ønsker at reducere arveafgiften, har du mulighed for at give afgiftsfrie gaver til dine børn, børnebørn og svigerbørn. Dette skal gøres, mens du er i live og kan ikke specificeres i dit testamente som en fast arv til arvingerne. Ved at give afgiftsfrie gaver mindsker du den samlede arv, som dine arvinger modtager, når du dør og dermed også arveafgiften til staten.

I 2024 er satserne for afgiftsfrie gaver som følger:

  • Hver forælder kan give hvert barn/barnebarn op til 74.100 kroner afgiftsfrit om året.
  • Hver forælder kan give deres svigerbørn op til 25.900 kroner afgiftsfrit om året.

Gaver - Så meget må du give i 2024

Er du i tvivl? Søg professionel rådgivning

Det er vigtigt at søge kyndig bistand for at navigere korrekt gennem arveafgiftens regelsæt, herunder benyttelse af eventuelle bundfradrag og forståelse af de forskellige takster, som varierer efter arvemodtagernes relation til afdøde.

Kontakt Jura-Docs på tlf. 42 90 1300 eller mail [email protected] for at blive vejledt omkring arveafgift.

Tre populære spørgsmål om arveafgift

1. Hvem er ansvarlig for at betale arveafgift?

Arveafgift er en afgift, der skal betales ved arv og giver først anledning til at blive betalt, når en person dør. Spørgsmålet om, hvem der er ansvarlig for at betale arveafgift, afhænger af forskellige faktorer og omstændigheder.

I de fleste tilfælde er det den person, der modtager arven, der er ansvarlig for at betale arveafgiften. Dette betyder, at hvis du arver penge, ejendom eller andre værdier, skal du normalt betale arveafgiften af disse aktiver.

Der er dog visse undtagelser og regler, der kan påvirke, hvem der skal betale arveafgiften. For eksempel kan det være muligt for afdødes bo at betale arveafgiften i stedet for den enkelte arving. Dette kan ske, når der er tilstrækkeligt med midler i boet til at dække arveafgiften.

Det er vigtigt at bemærke, at arveafgiften også kan påvirkes af det beløb, der arves, og den relation, du har til den afdøde. Nogle arvemodtagere kan være berettiget til visse afgiftsfritagelser eller nedsat afgiftssats baseret på deres relation til den afdøde.

2. Hvornår skal arveafgiften betales?

Arveafgiften skal betales, når boet er blevet gjort op og boopgørelsen er godkendt af SKAT og Skifteretten. Normalt tager denne proces et par måneder afhængigt af boets kompleksitet.

3. Hvilke fradragsmuligheder er der i forbindelse med arveafgift?

I forbindelse med arveafgift er der forskellige fradragsmuligheder, som man kan benytte sig af.

  • En af de mest almindelige fradragsmuligheder er det såkaldte bundfradrag. Dette fradrag gælder for både ægtefæller og samlevende, og det beløb, der kan fratrækkes, afhænger af den afdødes formueværdi på tidspunktet for dødsfaldet.
  • Derudover kan der være fradrag for gæld, der stammer fra den afdøde, såsom lån eller andre forpligtelser. Det er vigtigt at dokumentere denne gæld korrekt og indsende det til de relevante myndigheder for at få fradraget anerkendt.
  • Endelig er der også fradragsmuligheder for udgifter til begravelse og ligbrænding. Disse udgifter kan fratrækkes i forbindelse med opgørelsen af arveafgiften.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at fradragsmulighederne kan ændre sig over tid, da lovgivningen kan blive justeret.