Guide: Sådan opretter du din fremtidsfuldmagt korrekt

Hvis du ønsker at sikre din fremtid og beskytte dine økonomiske og personlige anliggender, er det vigtigt at have de rette juridiske dokumenter på plads. En fremtidsfuldmagt giver dig mulighed for at udpege en person til at handle på dine vegne, hvis du ikke længere er i stand til det selv. Følg vores vejledning nedenfor for at få hjælp med oprettelsen af ​​din egen fremtidsfuldmagt.

Trin for trin guide til oprettelse af fremtidsfuldmagt

Vi har udarbejdet en overskuelig guide til, hvordan du opretter en fremtidsfuldmagt og samtidig sikrer, at alle juridiske krav og formelle procedurer bliver overholdt.

Inden du læser videre, kan du med fordel læse om hvad en fremtidsfuldmagt er her.

Herunder står hvilke seks trin du skal igennem før oprettelsen af din fremtidsfuldmagt er fuldendt:

1. Find juridisk rådgivning

Det er vigtigt at søge juridisk rådgivning og assistance til oprettelse af vigtige juridiske dokumenter såsom en fremtidsfuldmagt, da du ellers kan risikere, at den ikke opfylder alle juridiske krav og derfor er ugyldig. Hos Jura-Docs er vi specialiserede i at guide og rådgive vores klienter om juridiske dokumenter, og vi lægger stor vægt på at sikre, at vores klienter føler sig trygge og velinformerede.

Du er velkommen til at kontakte os her for GRATIS rådgivning, hvis du har spørgsmål angående oprettelsen af en fremtidsfuldmagt.

2. Identificér dine ønskede fuldmægtige

Når du opretter en fremtidsfuldmagt, er det vigtigt at identificere de personer, du ønsker at udpege som dine fuldmægtige. Disse personer skal kunne træffe beslutninger på dine vegne i tilfælde af, at du ikke længere er i stand til det selv. Typisk vælger man sin ægtefælle, partner eller børn til at være fuldmægtige.

Læs også: Fremtidsfuldmagt Ægtefæller: Sådan sikrer du dig og din ægtefælles fremtid

3. Beskriv fuldmagtens omfang og beføjelser

Fuldmagtens omfang og beføjelser er afgørende for at sikre, at dine ønsker bliver opfyldt. Når du opretter en fremtidsfuldmagt, skal du beskrive præcist, hvilke områder og handlinger fuldmægtigen har lov til at træffe på dine vegne. Her er nogle eksempler:

  • Økonomiske beslutninger: Fuldmægtigen kan håndtere din bankkonto, betale regninger og administrere dine økonomiske anliggender.
  • Sundhedsbeslutninger: Fuldmægtigen kan træffe beslutninger vedrørende din sundhed og dit helbred samt give samtykke til medicinsk behandling.
  • Juridiske dokumenter: Fuldmægtigen kan underskrive juridiske dokumenter såsom kontrakter eller lejekontrakter på dine vegne.

4. Tinglysning og vedkendelse foran notar

Efter udarbejdelsen af din fremtidsfuldmagt skal den gyldiggøres.

For at gøre din fremtidsfuldmagt juridisk gyldig, skal dokumentet både tinglyses og derefter vedkendes foran en notar.

Tinglysningen af din fremtidsfuldmagt foregår ved, at du underskriver den med MitID på tinglysning.dk.

Efterfølgende skal den vedkendes foran en notar i din lokale byret, hvilket koster et gebyr på 300 kr. (2023 pris). Find din lokale byret på domstol.dk

5. Registrering og opbevaring af fuldmagten

Efter vedkendelse af fremtidsfuldmagten bliver dokumentet automatisk gemt og registreret digitalt i byretten, hvor fremtidsfuldmagtsregisteret opbevarer det. På den måde kan du som fuldmagtsgiver nemt få adgang til din fremtidsfuldmagt i Personbogen.

6. Anmod Familieretshuset om aktivering af fremtidsfuldmagten

Hvis du nogensinde har brug for at aktivere din fremtidsfuldmagt, skal du eller dine udpegede fuldmægtige anmode Familieretshuset om at aktivere den. Når fremtidsfuldmagten er aktiveret, vil dine fuldmægtige have fuld beføjelse til at handle på dine vegne.

Kan jeg tilbagekalde eller ændre i min fremtidsfuldmagt?

Du har mulighed for at tilbagekalde eller ændre på din fremtidsfuldmagt efter behov. Dette kan gøres skriftligt ved hjælp af et nyt dokument, hvor du tydeligt angiver dine ønsker om ændringer eller tilbagekaldelse af fuldmagten. Det er vigtigt at sikre sig, at alle relevante parter informeres om sådanne ændringer for at undgå misforståelser og tvister. Ændringerne gøres gyldig på samme måde som fremtidsfuldmagten.

Opret din fremtidsfuldmagt hos Jura-Docs

Har du brug for at oprette en fremtidsfuldmagt, men er du bekymret for de høje omkostninger ved at bruge en advokat? Så er der en god nyhed til dig! Hos Jura-Docs kan du oprette din fremtidsfuldmagt til kun 249 kr. Dette er en utrolig lav pris sammenlignet med at få hjælp fra en advokat, hvor du typisk vil skulle betale op til 2.499 kr. for samme service. Ved at vælge Jura-Docs sparer du altså hele 2.250 kr.

Opret din "Lav det selv" fremtidsfuldmagt til 249 kr. her

Men bare fordi prisen er lav, betyder det ikke, at du går på kompromis med kvaliteten af din fremtidsfuldmagt. Hos Jura-Docs er vi specialiserede i at levere juridiske dokumenter af høj kvalitet. Vores fremtidsfuldmagt er udarbejdet af erfarne jurister og er fuldt ud gyldig og juridisk bindende. Du kan derfor have fuld tillid til, at din fremtidsfuldmagt er i gode hænder hos os.

Hvis du har brug for ekstra hjælp eller har spørgsmål undervejs, så står vores eksperter klar til at assistere dig. Du kan også vælge at oprette din fremtidsfuldmagt med ubegrænset rådgivning til kun 699 kr., hvor vi desuden laver alt arbejdet for dig. Du kan derfor være sikker på, at din fremtidsfuldmagt bliver oprettet korrekt og i overensstemmelse med dine ønsker.

Opret din fremtidsfuldmagt med ubegrænset rådgivning til 699 kr. her

Har du nogen spørgsmål omkring en fremtidsfuldmagt og hvordan man opretter den? Så tøv ikke med at kontakte os på tlf. 42 90 1300 eller mail [email protected] hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.