Hvad er særeje ved en virksomhed?

Er du gift og ejer en virksomhed, bør du overveje, om virksomheden skal være særeje. Uden særeje risikerer du, at virksomheden skal deles med din ægtefælle ved skilsmisse, separation eller dødsfald. Mange tror, at virksomheden automatisk er beskyttet, men uden en aftale indgår den i fællesformuen og kan blive delt.

Her får du et overblik over, hvad særeje er, hvordan det beskytter din virksomhed, og hvornår det er relevant.

Hvorfor er særeje vigtigt for virksomhedsejere?

Når du indgår ægteskab, får du og din ægtefælle automatisk formuefællesskab – også kaldet delingsformue. Det indebærer, at jeres samlede værdier, herunder en eventuel virksomhed, som udgangspunkt skal deles ligeligt, hvis ægteskabet opløses ved skilsmisse, separation eller død.

Hvis du ønsker at beskytte din virksomhed mod at indgå i denne deling, kan I oprette en ægtepagt om særeje. På den måde kan du sikre, at virksomheden forbliver din, uanset hvad der sker i privatlivet.

Opret en ÆGTEPAGT med særeje i dag – kun 495 kr.

Sådan beskytter særeje din virksomhed

Med en særejeaftale kan du sikre, at din virksomhed ikke skal deles, hvis ægteskabet opløses. Det betyder, at:

  • Virksomhedens værdier – som ejerandele, maskiner, kapital og goodwill – forbliver dine og indgår ikke i bodelingen ved skilsmisse.
  • Driften kan fortsætte uforstyrret, uanset hvad der sker i privatlivet.
  • Særeje påvirker ikke hæftelsen for virksomhedens gæld – det handler udelukkende om, hvordan værdierne fordeles mellem ægtefæller.

Særeje skaber tryghed for dig som virksomhedsejer og giver dig mulighed for at fokusere på forretningen, også hvis livet tager en uventet drejning.

Typer af særeje og deres virkning

Du kan tilpasse særeje, så det passer præcis til din virksomhed og din families behov. Med en ægtepagt har du flere muligheder for at skræddersy beskyttelsen:

  • Skilsmissesæreje: Virksomheden holdes uden for delingen ved skilsmisse, men kan indgå i boet ved død.
  • Fuldstændigt særeje: Virksomheden er beskyttet både ved skilsmisse og død – den forbliver din uanset hvad.
  • Kombinationssæreje: En fleksibel løsning, hvor virksomheden er særeje ved skilsmisse, men bliver fuldstændigt særeje for længstlevende ægtefælle ved død.
  • Genstandssæreje: Særejet gælder kun for bestemte aktiver, fx. anparter i et ApS eller specifikke maskiner.
  • Brøkdelssæreje: Kun en bestemt procentdel af virksomheden eller et aktiv er særeje.
  • Sumsæreje: Et fast beløb udpeges som særeje.

Husk også at tage stilling til afkast og udbytte. Skal udbytte fra aktier eller overskud fra virksomheden også være særeje? Mange glemmer denne detalje, og det kan få stor betydning. Vær derfor præcis i aftalen, så du undgår ubehagelige overraskelser senere.

Hvornår giver særeje mening?

Særeje handler ikke om mistillid, men om at beskytte din virksomhed og sikre økonomisk tryghed, hvis livet tager en uventet drejning. Det giver dig kontrol over, hvordan dine værdier fordeles ved skilsmisse eller dødsfald.

Særeje er særligt relevant i disse situationer:

  • Du driver en startup, hvor virksomhedens værdi kan svinge meget.
  • Din virksomhed er familiens vigtigste aktiv.
  • Du ejer eller er medejer af et ApS eller A/S – måske sammen med investorer eller medejere.
  • Du har en konsulent- eller freelancervirksomhed med varierende indkomst.
  • Der skal ske generationsskifte eller arv, hvor virksomheden eller selskabsandele indgår.
  • Du har international tilknytning, hvor forskellige landes regler kan påvirke fordelingen af værdier.

En ægtepagt om særeje kan tilpasses dine behov. Du kan vælge kun at beskytte ejerandelene, eller du kan udvide aftalen, så også udbytte, afkast og eventuelle erstatninger er omfattet. Det afhænger af din risikovillighed, familiesituation og ønsker for fremtiden.

Er du i tvivl om du skal oprette særeje ved din virksomhed? Kontakt Jura-Docs for gratis rådgivning

Hvordan opretter du særeje i praksis?

Hvis du vil sikre din virksomhed med særeje, skal du følge disse trin:

  1. Lav en ægtepagt: Udarbejd en skriftlig aftale om særeje, hvor det tydeligt fremgår, hvilke aktiver – for eksempel virksomheden – der skal være særeje.
  2. Underskriv ægtepagten: Begge ægtefæller skal skrive under på aftalen.
  3. Tinglys ægtepagten digitalt: Ægtepagten skal registreres digitalt via tinglysningssystemet, før den er gyldig over for omverdenen. Læs mere om tinglysning af ægtepagt.
  4. Opdater ved ændringer: Hvis I ønsker at ændre særejet, skal der laves en ny ægtepagt og foretages ny tinglysning.
  5. Arv og gaver: Særeje kan også opstå, hvis en gavegiver eller arvelader bestemmer det skriftligt i forbindelse med gave eller arv.
  6. Gem dokumentation: Saml løbende dokumentation for investeringer og finansiering, så det altid er klart, hvad der er omfattet af særeje.

Ved at følge disse trin sikrer du, at særejet er gyldigt og let kan dokumenteres, hvis der senere opstår tvivl.

Eksempler fra virkeligheden

Her er nogle konkrete eksempler, der viser, hvordan særeje kan bruges til at beskytte din virksomhed og dine værdier i praksis.

  • Ejerandel i ApS: Du ejer 60 % af et ApS og laver en ægtepagt, hvor anparterne gøres til fuldstændigt særeje – også ved fremtidige kapitalforhøjelser. Ved skilsmisse eller dødsfald skal virksomheden ikke deles, og du kan fortsætte som før.
  • Blandet finansiering: Din enkeltmandsvirksomhed er opbygget med både arv (med særejebestemmelse) og fælles opsparing. I ægtepagten fastsættes det, at 70 % af virksomheden er særeje og 30 % er delingsformue. Hvis ægteskabet opløses, beholder du 70 % af værdien.
  • Aktier som gave: Du får aktier i familievirksomheden som gave fra dine forældre med krav om særeje. Ægtepagten sikrer, at også udbytte og afkast er særeje, så alt, hvad aktierne kaster af sig, forbliver dit.

Disse eksempler viser, hvordan særeje kan skræddersys til netop din situation og sikre, at virksomheden og dens værdier forbliver beskyttet.

Hvad bør en ægtepagt om virksomheden indeholde?

En ægtepagt, der omfatter en virksomhed, bør udarbejdes omhyggeligt og indeholde følgende centrale elementer:

  • Identifikation af aktiver: Præcis angivelse af, hvilke aktiver der omfattes af særejet, eksempelvis selskabsandele, goodwill, driftsmidler og kontantbeholdning.
  • Bestemmelse om afkast og udbytte: Klare vilkår for, om udbytte, afkast og øvrige indtægter fra virksomheden også skal være omfattet af særejet.
  • Surrogationsklausul: En bestemmelse om, at eventuelle salgssummer, erstatninger eller andre værdier, der træder i stedet for særejeaktiver, ligeledes skal være særeje.
  • Regulering af blandet finansiering: Angivelse af brøkdelssæreje, hvis virksomheden er finansieret med både særejemidler og delingsformuemidler.
  • Forhold ved dødsfald: Præcisering af, om der ønskes fuldstændigt særeje eller skilsmissesæreje i tilfælde af dødsfald.
  • Internationale forhold: Bestemmelse om lovvalg og værneting, hvis der er tilknytning til udlandet.

Det anbefales altid at rådføre sig med en jurist for at sikre, at ægtepagten dækker alle relevante forhold og er juridisk holdbar.

Hvad hvis ægtefællen arbejder i virksomheden?

Særeje er stadig en mulighed, selvom din ægtefælle arbejder i virksomheden. Det påvirker ikke retten til løn for arbejdet, men det er vigtigt at have tydelige, skriftlige aftaler om løn, bonus og ejerskab, så der er klarhed om kompensation og ingen tvivl ved en eventuel deling.

Sådan hjælper Jura Docs

Hos Jura Docs kan du nemt og hurtigt oprette en ægtepagt med særeje for din virksomhed – det tager typisk kun 5 til 15 minutter med vores brugervenlige online formularer.

Du vælger selv, hvor meget rådgivning du vil have:

Vil du beskytte både din virksomhed og privatøkonomi på en enkel og juridisk sikker måde, er en skræddersyet ægtepagt et effektivt valg.

Jura Docs guider dig sikkert gennem hele processen – fra de første spørgsmål til det færdige, tinglyste dokument.

Kontakt Jura-Docs