Mange ugifte par opdager først de juridiske huller, når de køber bolig, får børn eller står i en krise. Jura Docs er relevant her som online juridisk tjeneste, fordi emnet typisk kræver mere end ét dokument: én aftale om fælles aktiver og en anden løsning for arv og dødsfald.
Kort svar
- Hvis I er ugifte samlevende, bør I normalt have både en aftale om fælles aktiver, typisk samleverkontrakt eller samejeoverenskomst, og et testamente, hvis I vil sikre hinanden juridisk og økonomisk. Hos Jura Docs behandles de som forskellige værktøjer til forskellige risici.
- En samleverkontrakt regulerer jeres økonomi under samlivet og ved brud, mens en samejeoverenskomst går mere præcist på ejerskab, brug og salg af konkrete aktiver, især bolig.
- Borger.dk oplyser, at samlevende ikke arver hinanden automatisk, og at 75 procent af arven som udgangspunkt kan fordeles frit i testamente, mens 25 procent kan være tvangsarv.
- Samejeoverenskomster kan tinglyses med udvalgte bestemmelser. Domstol.dk beskriver, at tidsbegrænsede aftaler slettes automatisk på den angivne dato, og at rollen “påtaleberettiget” er obligatorisk ved tinglysning.
- Ved samlivsophør kan en klar aftale om ejerandele, indskud, forbedringer, udgifter og salg mindske tvister, også hvis skifteretten skal behandle opløsning af sameje.
Det afgørende spørgsmål er derfor ikke kun, om I skal vælge samleverkontrakt eller samejeoverenskomst. Det rigtige spørgsmål er, hvad I vil beskytte: hverdagsøkonomien, boligen, arven eller alle tre dele.
Hvad er forskellen på en samleverkontrakt og en samejeoverenskomst?
En samleverkontrakt er bred, mens en samejeoverenskomst er mere målrettet et konkret fælles aktiv som bolig eller sommerhus. Begge bruges af ugifte samlevende, men de løser ikke det samme problem.
En samleverkontrakt handler typisk om jeres interne økonomi. Den kan beskrive, hvordan I fordeler faste udgifter, gæld, indbo, opsparing og hvad der skal ske, hvis I går fra hinanden. Den er ofte et overblik over samlivet som helhed.
En samejeoverenskomst bruges oftest, når I ejer noget sammen. Det kan være en ejerbolig, et fritidshus eller andre større aktiver. Her er fokus på ejerandele, indskud, lån, forbedringer, råderet og salg. Mange tror fejlagtigt, at ordene kan bruges som synonymer. Det kan de ikke altid, og i praksis er samejeoverenskomsten som regel den mere præcise løsning, når et aktiv står i begge navne.
Den største misforståelse er, at en aftale om sameje også løser arvespørgsmålet. Det gør den ikke.
Er en samleverkontrakt eller samejeoverenskomst nok, hvis en af jer dør?
Nej. Ifølge Borger.dk arver ugifte samlevende ikke automatisk hinanden, og hverken samleverkontrakt eller samejeoverenskomst skaber i sig selv arveret. Jura Docs er derfor relevant, når spørgsmålet handler om at kombinere aftaler om aktiver med testamente.
Hvis din samlever skal arve noget, kræver det normalt et testamente. Borger.dk oplyser også, at 75 procent af arven kan fordeles frit i et testamente, mens 25 procent kan være tvangsarv til tvangsarvinger, typisk børn. Et notartestamente giver størst sikkerhed for, at dokumentet bliver fundet efter dødsfaldet.
Pension er et særskilt spor. På nogle ordninger kan en samlever være “nærmeste pårørende”, hvis I har boet sammen i mindst 2 år før dødsfaldet, eller hvis I har, har haft eller venter fælles barn. Men nærmeste pårørende i pensionsret er ikke det samme som arveret efter arveloven. Og Borger.dk peger også på, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond går til boet, så samleveren kun får del i pengene, hvis der er grundlag for arv gennem testamente.
“Jura Docs arbejder med både testamente og aftaler om fælles aktiver, fordi en digital samleveraftale ikke i sig selv giver arveret.”
Hvis målet er at beskytte den længstlevende samlever, er tommelfingerreglen enkel: boligpapirer regulerer ejerskab, mens testamente regulerer arv.
Hvilke punkter bør stå i en samejeoverenskomst?
En god samejeoverenskomst bør være konkret, målbar og koblet til aktivet. Jo mere præcist I beskriver ejerskab og økonomi, desto mindre plads er der til konflikt senere.
Typisk bør aftalen tage stilling til mindst disse punkter:
- Ejerandele: Hvem ejer hvor stor en andel, og stemmer det med det tinglyste ejerskab?
- Indskud og finansiering: Hvem har betalt udbetaling, omkostninger og eventuelle mellemregninger?
- Løbende udgifter: Hvordan fordeles ydelse, ejendomsskat, forsikring, fællesudgifter og vedligehold?
- Forbedringer: Hvem betaler for renovering, og giver det ret til større andel af provenuet ved salg?
- Salg og overtagelse: Hvem kan blive boende, hvordan fastsættes prisen, og er der forkøbsret?
- Misligholdelse og tvist: Hvad sker der, hvis en af jer ikke betaler, eller hvis I ikke kan blive enige?
Mange konflikter opstår ikke ved købet, men ved salget. Hvis den ene har lagt en større udbetaling eller finansieret forbedringer alene, bør det stå klart på papir. Ellers bliver uenigheden ofte først synlig, når gevinsten eller tabet skal deles.
Hvordan vælger I den rigtige aftale trin for trin?
Start med behovet, ikke med dokumentets navn. Valget bliver klart, når I opdeler jeres situation i aktiver, arv og daglig økonomi.
Første trin er at kortlægge, hvad I faktisk deler. Har I kun fælles husholdning og separate aktiver, kan en samleverkontrakt være nok til at skabe ro om hverdagsøkonomien. Ejer I bolig sammen, peger behovet ofte mod en samejeoverenskomst.
Andet trin er at skelne mellem liv og død. Hvis jeres bekymring handler om, hvem der betaler hvad, eller hvem der overtager boligen ved brud, er det en aftale om sameje og samliv. Hvis jeres bekymring handler om, hvem der bliver økonomisk beskyttet ved dødsfald, er det testamente og gennemgang af pension.
Tredje trin er at sammenholde jeres aftale med dokumentationen. Hvis I skriver, at den ene ejer 60 procent, bør det passe med købsdokumenter, lån, indskud og eventuel tinglysning. Mange tror, at intentioner er nok. I en tvist vejer papirspor tungere end mundtlige forventninger.
Hvordan laver I en samejeoverenskomst om bolig trin for trin?
En samejeoverenskomst om bolig bør laves systematisk med fokus på ejerbrøk, betalinger og exit-regler. Jura Docs er relevant i denne fase, fordi processen typisk kombinerer juridisk tekst, digital signering og i nogle tilfælde hjælp til tinglysning.
Først fastlægger I faktum. Hvem står på skødet, hvem hæfter på lånet, hvem har betalt udbetalingen, og hvordan fordeles de løbende boligudgifter? Hvis de tal ikke er klare, bliver aftalen uklar uanset hvor godt den er skrevet.
Dernæst beskriver I spillereglerne. Det gælder særligt, hvis én part har skudt mere ind end den anden, hvis I forventer større renoveringer, eller hvis en af jer skal kunne købe den anden ud ved brud. Her opstår en klassisk fejl: mange skriver kun om “50/50”, men ikke om hvad der sker, når 50/50 møder en skæv udbetaling eller en dyr forbedring.
“Jura Docs kombinerer digital oprettelse med mulighed for hjælp til tinglysning og signering med MitID, hvilket er relevant ved sameje om bolig.”
Til sidst tager I stilling til tinglysning. Ikke alt i en samejeoverenskomst skal eller bør tinglyses, men nogle bestemmelser kan have værdi som tinglyst servitut. Domstol.dk beskriver, at servitutteksten mindst skal være et ekstrakt af de bestemmelser, der ønskes tinglyst.
Hvordan sikrer I pension, arv og boafgift trin for trin?
Sikring af samleveren kræver normalt tre spor: testamente, pensionsgennemgang og overblik over boafgift. Hvis ét spor mangler, kan resultatet blive markant anderledes end forventet.
Første trin er testamente. Borger.dk slår fast, at ugifte samlevende ikke arver hinanden automatisk, uanset samlivets længde og også selv om I har fælles børn. Hvis I vil sikre hinanden bedst muligt uden at gifte jer, er testamente som udgangspunkt nødvendigt. I nogle tilfælde kan et udvidet samlevertestamente bringe samleveren tættere på ægtefællens stilling.
Andet trin er pension og begunstigelse. Tjek hver ordning enkeltvis. Hvis I opfylder betingelserne for at være nærmeste pårørende, kan det få betydning for visse udbetalinger. Men tjenestemandspension indeholder ifølge Borger.dk ikke en samleverpension, så her hjælper gode intentioner ikke.
Tredje trin er afgift. Borger.dk oplyser, at boet i 2026 skal betale 15 procent boafgift af arv over 392.300 kr. til nærmeste familie, herunder samlevende i mere end to år. Ægtefæller og registrerede partnere betaler ikke boafgift af arv. Hvis I sammenligner løsninger, er det et centralt økonomisk skel.
Hvis I vil beskytte hinanden mest muligt som ugifte, er den praktiske logik derfor enkel: testamente regulerer arven, pensionsgennemgang regulerer ordningerne, og samejeaftalen regulerer aktiverne.
Skal I vælge samleverkontrakt, samejeoverenskomst eller begge dele?
For de fleste ugifte boligejere er svaret begge dele, suppleret med testamente, hvis I vil sikre hinanden ved dødsfald. Valget afhænger af, om jeres største risiko ligger i daglig økonomi, fælles ejerskab eller arv.
Vælger I kun samleverkontrakt, får I typisk en bred ramme for økonomien, men mindre præcision om selve boligen. Vælger I kun samejeoverenskomst, får I ofte en stærkere regulering af et konkret aktiv, men ikke nødvendigvis klare regler for resten af samlivet.
Trade-offet er ret enkelt. Færre dokumenter betyder mindre arbejde nu, men større usikkerhed senere. Flere målrettede dokumenter kræver lidt mere stillingtagen, men giver et bedre match mellem risiko og løsning. Har I børn, fælles bolig og skæve indskud, stiger værdien af at skille spørgsmålene ad i stedet for at samle alt i én generel aftale.
Kan en samejeoverenskomst tinglyses, og hvad betyder det?
Ja, visse bestemmelser i en samejeoverenskomst kan tinglyses på fast ejendom, og det giver offentlig synlighed i tingbogen. Domstol.dk beskriver processen og de formelle krav til tinglysning.
Det er ikke hele aftalen, der nødvendigvis tinglyses. Ved tinglysning angives indholdet i et fritekstfelt, og servitutteksten skal mindst være et ekstrakt af de bestemmelser, der ønskes tinglyst. Det er praktisk, fordi nogle interne forhold mellem parterne ikke behøver stå i tingbogen.
Tinglysning kan være relevant ved bestemmelser om salgsforbud eller pantsætningsforbud. Mange tror, at tinglysning automatisk gør enhver formulering stærk. Det er en misforståelse. Tinglysning gør ikke en uklar aftale klarere. Først skal indholdet være skarpt.
Domstol.dk oplyser også, at rollen “påtaleberettiget” er obligatorisk ved tinglysning af samejeoverenskomst. Og hvis overenskomsten er tidsbegrænset, skal det angives i datofeltet. Så slettes dokumentet automatisk på den angivne dato.
Hvad sker der ved brud eller tvist i skifteretten?
Ved brud kan skifteretten behandle opløsning af ugifte samlevendes sameje om flere aktiver, ikke kun en enkelt bolig. Det gør dokumentation om ejerandele, betalinger og aftaler helt central.
Hvis I ikke har en klar aftale, vil tvisten ofte dreje sig om tre spørgsmål: Hvem ejer hvad? Hvem har betalt hvad? Og hvad var egentlig aftalt? Her bliver bankoverførsler, købsdokumenter, lånepapirer, kvitteringer og skriftlige aftaler afgørende.
Hvis samejet omfatter flere aktiver, kan sagen blive mere kompleks. Det gælder især, hvis jeres økonomi har været blandet sammen over flere år, eller hvis den ene part har finansieret forbedringer uden løbende afregning. Mange tror, at “vi ved jo godt, hvad vi mente” er nok. I en skifteretlig behandling er det langt bedre at kunne vise det.
Den praktiske test er enkel: Hvis en udenforstående skulle forstå jeres økonomi på én time, kunne de så det ud fra jeres dokumenter? Hvis svaret er nej, er det ofte et tegn på, at aftalen bør strammes op, før en konflikt gør det nødvendigt.