Et legat i et testamente er en enkel og præcis måde at bestemme, at en bestemt person eller modtager skal have noget konkret fra dødsboet. Det kan være et pengebeløb, et smykke, en bil, et maleri eller en anden nærmere angivet genstand. Mange bruger legater, når de vil tilgodese nogen uden at gøre dem til egentlig arving.
Det er også et område, hvor små formuleringer kan få stor betydning. Hvis et legat er uklart, kan det skabe tvivl i boopgørelsen og gøre behandlingen af dødsboet mere tung. Derfor er det en god idé at kende forskellen på legat og arv, på friarv og tvangsarv, og på hvem der faktisk kan modtage et legat.
Hvad et legat i et testamente betyder
I dansk arveret er en legatar den, der skal modtage en bestemt pengesum eller bestemte formuegenstande. Det er kernen i begrebet. Hvor en arving typisk får hele boet, en andel af boet eller det, der er tilbage, får en legatar noget konkret og afgrænset.
Det er netop denne forskel, der gør legatet attraktivt. Man kan tilgodese et barnebarn med et fast beløb, en ven med et kunstværk eller en forening med et bestemt bidrag, uden at ændre hele arvestrukturen i boet.
Nedenfor ses den mest praktiske forskel mellem legat og arv:
| Forhold | Legat | Arv |
|---|---|---|
| Hvad modtages? | En bestemt pengesum eller genstand | Hele boet, en brøkdel eller restformuen |
| Modtagerens rolle | Legatar | Arving |
| Indflydelse på boet | Ofte mere begrænset | Typisk større rolle i boets behandling |
| Typisk formulering | “X skal have 50.000 kr.” | “X skal arve halvdelen af min friarv” |
| Risiko ved uklar tekst | Tvivl om genstand eller beløb | Tvivl om arveandele og fordeling |
Et legat er altså ikke bare “lidt arv”. Det er en særskilt juridisk disposition, som skal stå klart i testamentet.
Hvem kan få et legat efter dansk arveret
Et legat kan gives til både fysiske personer og andre modtagere. Der er ikke krav om, at modtageren er legal arving efter arveloven. Det betyder, at man kan tilgodese langt flere end dem, der automatisk ville arve efter loven.
Det er især relevant i moderne familier. En samlever er eksempelvis ikke tvangsarving efter arveloven. Uden testamente har en ugift samlever derfor ikke samme retsstilling som en ægtefælle. Et legat kan være en måde at sikre samleveren et bestemt beløb eller bestemte ejendele.
Modtagerkredsen kan være bred, hvis testamentet er klart formuleret.
- Nære familiemedlemmer: børn, børnebørn, søskende eller andre slægtninge
- Samlever: også selv om samleveren ikke arver automatisk efter loven
- Venner og bekendte: når man ønsker at tilgodese personer uden familieretlig tilknytning
- Velgørende organisationer: foreninger, fonde eller andre almennyttige formål
- virksomheder
- institutioner
Det afgørende er ikke relationen, men at modtageren kan identificeres tydeligt i testamentet.
Friarv, tvangsarv og begrænsninger for legater
Selv om man har stor frihed i et testamente, kan man ikke disponere helt uden grænser. Hvis man har tvangsarvinger, skal deres lovbestemte del respekteres. Tvangsarvinger er som udgangspunkt ægtefælle og livsarvinger, altså børn og deres efterkommere.
Efter de almindelige regler kan 25 procent af arven være bundet som tvangsarv, mens 75 procent er friarv. Det er friarven, man normalt kan bruge til legater, særlige fordelinger og andre ønsker i testamentet.
Det betyder i praksis, at et legat ikke må udhule tvangsarvingernes rettigheder. Hvis et testamente giver så store legater væk, at der ikke er nok tilbage til tvangsarven, vil legaterne kunne blive begrænset.
Det er de mest centrale rammer:
- tvangsarv til ægtefælle og livsarvinger
- fri disposition over friarven
- samlever er ikke tvangsarving
- legater må vige, hvis tvangsarven ellers krænkes
Her ligger en vigtig pointe: Et legat kan være meget målrettet, men det skal passe ind i boets samlede økonomi og arvereglerne.
Sådan skal et legat formuleres i testamentet
Når et legat skrives ind i et testamente, bør teksten være præcis. Jo mere konkret beskrivelsen er, jo mindre er risikoen for tvivl senere. Hvis man bare skriver, at “min niece skal have noget af min opsparing”, er det uklart. Hvis man skriver, at “min niece Anna Jensen, CPR-nummer ukendt, skal have 100.000 kr.”, er legatet langt lettere at håndtere.
Det samme gælder ved genstandslegater. Et smykke bør beskrives, så det kan genkendes. Et køretøj bør angives med registreringsnummer, hvis muligt. Ved fast ejendom eller andele i virksomhed kræves typisk endnu større præcision.
I mange testamenter er det også klogt at tage stilling til, hvad der skal ske, hvis genstanden ikke findes i boet, når dødsfaldet indtræder. Hvis en testator har lovet et bestemt maleri væk, men senere har solgt det, kan der opstå spørgsmål om, hvorvidt modtageren så skal have et pengebeløb i stedet eller slet intet.
En klar formulering gør ofte forskellen:
- Pengelegat: “X skal modtage 75.000 kr.”
- Genstandslegat: “X skal modtage min vielsesring”
- Subsidiær regel: “Hvis genstanden ikke findes i boet, bortfalder legatet”
- Alternativ løsning: “Hvis bilen er solgt, skal X i stedet modtage 50.000 kr.”
Selve testamentet skal naturligvis også opfylde formkravene. Man skal som udgangspunkt være fyldt 18 år eller have indgået ægteskab for at kunne oprette testamente. I praksis vælges ofte notartestamente, fordi det giver en høj grad af sikkerhed for gyldighed og senere bevis. Vidnetestamente kan også være gyldigt, men det stiller større krav til korrekt fremgangsmåde.
Notartestamente og vidnetestamente ved legater
Når der er tale om legater, er formkravene ikke mindre vigtige end selve indholdet. Et præcist legat hjælper kun, hvis testamentet som helhed er gyldigt.
Et notartestamente bliver underskrevet for en notar ved skifteretten. Det giver en stærk dokumentation for, at testator har oprettet testamentet frivilligt og var ved sans og samling. Ved legater til personer uden for den nærmeste familie kan det være særligt betryggende, fordi det mindsker risikoen for senere indsigelser.
Et vidnetestamente kan bruges, men her skal de lovmæssige krav til vidner og underskrift være opfyldt nøje. Hvis målet er ro omkring boet, vælger mange den notarbaserede løsning.
Boopgørelse, udbetaling og legatarens stilling i dødsboet
Et legat står ikke uden for boet. Det indgår i boopgørelsen og behandles som en del af dødsboets samlede fordeling. Det betyder, at boets aktiver og passiver først skal kortlægges, før man kan se, hvad der faktisk kan udlægges.
En legatar har typisk ikke samme stilling som en arving. Arvinger hæfter i videre omfang for boets struktur, stillingtagen og fordeling, mens legataren normalt kun har krav på det legat, som er bestemt. Det gør legatet til et enkelt redskab, når man vil give noget bestemt videre uden at give modtageren en bred rolle i boet.
Der findes dog situationer, hvor grænsen ikke er helt skarp. Arveladeren kan i testamentet bestemme, om en person, der alene skal modtage friarv, skal have stilling som arving eller legatar. Og skifteretten kan i særlige tilfælde træffe afgørelse om, at en legatar skal behandles som arving, eller omvendt.
Det er sjældent noget, man ønsker at overlade til fortolkning.
Boafgift ved legat i testamente
Mange spørger, om et legat er skattefrit. Her er det vigtigt at skelne mellem legat fra et dødsbo og legater fra fonde eller foreninger. Når der er tale om legat i et testamente, er det som udgangspunkt reglerne om boafgift , der bliver relevante.
Boafgift afhænger af, hvem der modtager værdien. Ægtefæller og registrerede partnere betaler som udgangspunkt ikke boafgift. Nærmeste familie betaler normalt boafgift efter de gældende satser, og andre modtagere kan blive ramt af en ekstra afgift. Satser ændrer sig over tid, så de aktuelle beløb bør altid kontrolleres.
Pr. 2026 bruges ofte disse hovedlinjer:
- Ægtefælle eller registreret partner: ingen boafgift
- Nærmeste familie: 15 procent af den del af arven, der overstiger bundfradraget
- Andre modtagere: yderligere 25 procent, beregnet efter fradrag af 15-procentsafgiften
Det betyder, at to identiske legater ikke nødvendigvis giver samme nettobeløb til modtageren. Hvis man vil sikre, at en bestemt person faktisk modtager et ønsket beløb efter afgifter, bør testamentet formuleres med det for øje.
Typiske eksempler på legat i et testamente
Et legat bruges ofte, når ønsket er konkret og personligt. Den klassiske model er et pengebeløb til et barnebarn, måske til uddannelse, bolig eller en start på voksenlivet. Her er legatet nemt at beskrive og nemt at opgøre.
Et andet typisk eksempel er et bestemt arvestykke. En testator kan beslutte, at et ur skal gå til ét barn, mens et smykke går til et andet. På den måde kan man tage stilling til genstande med høj følelsesmæssig værdi, uden at alt overlades til de almindelige delingsregler.
Legater bruges også, når nogen uden legal arveret skal huskes. Det kan være en samlever, en nær ven eller en velgørende organisation. I sådanne tilfælde er legatet ofte en enkel løsning, fordi det kan indpasses præcist i den friarv, der er til rådighed.
Successionsrækkefølge og særlige bestemmelser om legater
Arveloven giver mulighed for, at friarv i visse tilfælde kan indsættes i en successionsrækkefølge. Det vil sige, at arv eller legat først går til én person og derefter til en anden efter nærmere regler i testamentet.
Det er en mere avanceret konstruktion, men den kan være relevant, hvis man vil sikre, at en genstand eller formue først kommer en person til gode og senere går videre til en anden. Her bør teksten være meget præcis, fordi reglerne er tekniske, og fordi arveloven sætter grænser for, hvor langt sådanne ordninger kan strækkes.
Det samme gælder, hvis man vil knytte særlige vilkår til et legat. Jo mere detaljeret et ønske er, desto vigtigere er det at få den juridiske formulering på plads.
Hvornår juridisk hjælp giver mening ved legater i testamente
Et enkelt legat kan virke ligetil, men selv små boer kan rumme svære spørgsmål. Hvad hvis boets værdi falder? Hvad hvis genstanden er solgt før dødsfaldet? Hvad hvis legatet kolliderer med tvangsarv eller giver usikkerhed om boafgift?
Derfor vælger mange at få testamentet gennemgået, selv når ønsket i sig selv er enkelt. Digital oprettelse kan være en hurtig og effektiv vej i klare sager, mens personlig rådgivning er oplagt, når der er sammenbragte familier, større værdier, fast ejendom eller flere legater med forskellige vilkår.
Et godt legat er ikke bare en pæn formulering. Det er en juridisk klar beslutning, som kan føres ud i livet uden unødigt slid for de efterladte.